Horder af zombier truer med at overtage USAs storbyer. Derfor bliver nationalgarden sat ind i kampen mod de levende døde. Peter og Roger er soldater i en enhed, der skal rydde op i Pittsburgh. Men de deserterer og forskanser sig sammen med to andre i et kæmpe indkøbscenter, hvor de vil leve lykkeligt til deres dages ende. Men kampen mod zombierne er langt fra slut.

Lionels mor bliver bidt af en giftig rotteabe. Som konsekvens forvandler hun sig langsomt til en zombie og begynder at jage venner og bekendte. Alle hun bider bliver også til zombier. Lionel har et mas med at nedkæmpe zombierne og samtidig skjule deres eksistens for omverdenen. I processen bliver han forelsket i Paquita, og hun må helst heller ikke finde ud af noget. Ikke en nem opgave, for zombierne bliver flere og flere.

Fem unge beslutter at overnatte i en forladt hytte. Her finder de en båndoptagelse, hvor uhellige ritualer bliver læst op fra "Dødebogen". Ritualet vækker en navnløs ondskab, og én efter en bliver de unge besat af blodhungrende dæmoner, der kun kan stoppes med total partering.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Da en gruppe dyreværnsaktivister befrier en flok chimpanser fra et britisk laboratorium, spredes samtidig et meget farligt virus. Alle mennesker og dyr der bliver smittet, kommer i en permanent blodrus. Da Jim 28 dage senere vågner op på et hospital, ligger London i ruiner. Sammen med en lille gruppe, der også har undgået viruset, forsøger han at nå i sikkerhed i en tidligere militærlejr, og det bliver alt andet end en fredelig tur.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Da den lovende medicinstuderende Dan averterer efter en sambo til sin lejlighed, svarer dr. Herbert West på annoncen. Herbert er højt begavet, men også excentrisk på en noget urovækkende måde. Det viser sig, at Herbert har udviklet et giftiggrønt serum, der kan vække de døde til live. Og da han og Dan afprøver mirakelmidlet i det lokale lighus, bryder zombiehelvede løs.

I et dystopisk Schweiz, der er faldet ind under en ond ostetyranns fascistiske styre, lever Heidi det rene og enkle liv i de schweiziske alper. Bedstefar Alpöhi gør sit bedste for at beskytte Heidi, men hendes længsel efter frihed får hende hurtigt i problemer med diktatorens håndlangere. Den uskyldige pige forvandler sig selv til en kickass kvindelig kampstyrke, der sætter sig for at befri landet fra de sindssyge ostefascister.

Baronen, som lever i et incestuøst forhold med sin søster, den liderlige Katrin, har lavet et pragteksemplar af et kvindeligt monster, i Dalila Di Lazzaros appetitlige skikkelse. Men han skal bruge en liderlig hjerne til sit mandelige monster, men ender ved en fejl at sætte en frigrid mands hjerne ind, hvilket saboterer baronens store planer om at avle børn på monstrerne.

Da Kirbys jeep går i stykker midt i ørkenen, tvinges hun til at kæmpe mod væskemangel, ulve og zombier for at overleve og kunne komme hjem igen. Hun kan ikke kontakte nogen, og som eneste ledsager har hun Max, som via bilens radio forsøger at guide hende frem.