Som barn tilbragte Laura seks lykkelige år på et hyggeligt børnehjem ved havet. 30 år efter flytter hun sammen med sin mand, lægen Carlos, og deres søn, den 7-årige Simon, tilbage til stedet - for at genetablere huset som et hjem for handicappede børn. Det nye hjem og de mystiske omgivelser sætter Simons fantasi i gang, og inden længe lever han i en faretruende fantasiverden befolket af spøgelser og nervepirrende reminiscenser af fortidige ugerninger. Gennem Simons fortællinger bliver Laura gradvist konfronteret med en forfærdelig hemmelighed fra sin barndom på børnehjemmet, og da Simon en dag forsvinder, udviskes grænserne mellem fantasi og virkelighed for alvor.

Jacob Petersen har viet sit liv til at hjælpe gadebørn i Indien. Børnehjemmet er lukningstruet, men den frustrerede Jacob får et usædvanligt tilbud. Forretningsmanden Jørgen, tilbyder ham en donation på 4 millioner $, men på visse betingelser. Jacob skal komme til Danmark, og han skal deltage i Jørgens datters bryllup. Brylluppet bliver et skelsættende møde mellem fortid og fremtid og sætter Jacob i sit livs dilemma.

Under et forsøg har en gruppe gravide kvinder fået et skummelt stof. Som resultat fødte de såkaldte scannere, der har kraftige telekinetiske kræfter. Dette gør dem i stand til at læse andre menneskers tanker og få deres hoveder til at eksplodere. Ikke dårligt, tænker den onde Darryl og beslutter at skabe en hær af scannere og overtage verden.

Dr. Peyton Westlake er tæt på et større gennembrud i sin forskning inden for kunstig hud, da en bande, ledet af den sadistiske Robert G. Durant, lægger hans laboratorium i ruiner. Westlake, der er blevet forbrændt til ukendelighed og ændret af eksperimenterende medicin, forsøger at genopbygge sit laboratorium og genoprette forbindelsen til sin ekskæreste Julie. Men hans største udfordring er inden i ham selv - skal han hævne sig på Durant eller leve et nyt liv sammen med Julie?

På den fremmede planet Mongo hersker den ondskabsfulde og modbydelige kejser Ming med jernhånd. Heldigvis kommer den jordiske superhelt Jens Lyn til planeten ved et tilfælde. Det lykkes Jens at samle en gruppe oprører og sammen tager de kampen op mod overmagten.

Finansgeniet Sherman McCoy har succes, penge og en elskerinde. Fundamentet for hans liv begynder dog at smudre, da elskerinden kører en sort dreng over i Shermans bil. Sladderjournalisten Peter Fallow får nys om sagen, og så ruller skandalen. Der går ikke længe, inden alt fra politikere til prædikanter bruger Sherman som syndebuk.

En genial forsker beslutter at bruge sig selv som forsøgskanin, da hans lovende projekt ser ud til at blive standset. Hans ven, der er gynækolog, hjælper ham med at gennemføre eksperimentet, som skal afbrydes igen efter kort tid. Men eksperimentets indvirkning på forskeren er ikke kun fysisk. Følelsesmæssigt ændrer han sig også og er nu fast besluttet på at han vil være mor, eller rettere - far.