Den tidligere hjemmegående husmor Bridget tvinges ud på arbejdsmarkedet, da hendes mand bliver fyret fra sit job. Med meget få kvalifikationer lykkes det hende at få job i en bank, hvor hun opdager, at hun har mere til fælles med sine kollegaer Nina og Jackie end hun først regnede med. De tre er ansat til at destruere gamle pengesedler - over 1 million dollars om dagen! Bridget, Nina og Jackie føler sig overset i systemet og det varer ikke længe, inden de lægger planer om at snuppe det, de mener, der tilkommer dem.

Da mestertyven Ripley bliver snydt af sin makker, må han bruge alle midler for at komme ud af den gæld til den russiske mafia, som hans makker efterlod. Ripley får mulighed for at komme ud af sin gæld, hvis han kan stjæle to berømte Fabergé æg. De ligger så godt beskyttede i en topsikret kælderskakt, at det vil være umuligt at udføre kuppet alene. Med livet som indsats må Ripley finde en ny makker - og den stilfulde tyv Jack Monahan har uden tvivl talentet, men spørgsmålet er om han er til at stole på…

Frank Castle, også kendt som The Punisher, fortsætter som selvbestaltet dommer og bøddel med at udrydde kriminelle. Men en dag går det galt. Frank slår tilfældigvis en FBI-agent ihjel og skamferer en mafiaboss til ukendelighed. Nu har Frank hele byen efter sig, og han beslutter sig derfor at lægger sine blodige handlinger på hylden. Men hvad Frank ikke ved er, at en af fortidens straffede syndere, vil have hævn.

TV-vejrmanden Russ Richards har en dyr livsstil og er ret uheldig med sine investeringer. Hans underskud kan ikke længere ignoreres, og i desperation udtænker han en plan sammen med lottopigen Crystal og stripklub-ejeren Gig. De vil snyde i det TV-transmitterede lotteri.