Fem skumle episoder fra livets mørke, okkulte og hyggelige sider. En far vender tilbage fra de døde for at konfrontere datteren, der myrdede ham. En mystisk meteor lander i en landmands have, og en hanrej begraver konen og hendes elsker op til halsen i sand. Derudover bor der et skummelt væsen under trappen på gymnasiet, og en rigmand får sig et alvorligt problem med kakerlakker.
Annie bor på et nedslidt børnehjem i tredivernes New York, styret med hård hånd af den ondskabsfulde Miss Hannigan, mens hun drømmer om at hendes forældre, som efterlod hende på dørtrinet som spæd, vender tilbage. Da milliardær Oliver Warbucks føler sig nødsaget til at forbedre sit image inviterer han Annie til at bo hos ham i en uge, men han bliver charmeret af den lille pige og adopterer hende. Men da Miss Hannigan øjner chancen for at tjene en stor sum penge på uærlig vis skaber hun problemer for Annie og Warbucks.
En tegneserietegner går i koma og ender på magisk vis i den verden han selv har skabt. Vil han tilbage til virkeligheden skal han undslippe inden 24 timer.
Mød Garfield, som du aldrig har set ham før i denne spritnye, cgi-animerede spillefilm. Følg med det buttede badedyr af en tamkat, da Garfield en dag tager det eventyrlige spring fra avisernes trygge tegneseriesider til den virkelige verden på den anden side af tryksværten. Det går hurtigt op for Garfield, at dovne pelsdyr i den virkelige verden har det noget sværere end forkælede tegneseriekatte. Inden han når at råbe Futte, er han forfulgt af bodybuildende bulldogs, og der er ingen, der kommer med lasagne til ham eller skifter hans kattegrus. Men med lidt hjælp fra nye venner i den virkelige verden - og at par fra hans gamle - lærer Garfields vilde eventyr ham, at lykken ikke nødvendigvis findes det ene eller det andet sted, men lige der, hvor ens sande venner er…