Et tegn fra Gud får to norske søstre til at købe en lejlighed i den lille svenske by Gullspång. Da de tropper op på ejendomsmæglerens kontor for at underskrive købskontrakten, får de et mindre chok. Foran dem sidder en fremmed kvinde, som ligner deres ældre søster på en prik - en søster, som begik selvmord 30 år tidligere. Hvad der begynder som en utrolig historie om en families genforening bliver snart en Pandoras æske, da alle tre kvinders liv kommer ud af kontrol i jagten efter sandheden.
Paris var kun tretten år gammel, da han myrdede sin fireårige lillesøster Ella. Charity vakler mellem kærlighed og frygt til sønnen, der for ti år siden dræbte hendes datter, og spørger sig selv om, han er i stand til at angre, og om hun kan tilgive. Familiens historie er dybt dysfunktionel og præget af vold og psykisk sygdom i flere generationer, og spørgsmålet er, om Charity med en ny familie og et nyfødt barn kan bryde det mønster.