Schmidt og Jenko var vidt forskellige typer i high school og færdes absolut ikke i de samme kredse. Da de nogle år senere mødes på politiskolen, ender de som bedste venner. Deres første anholdelse går ikke helt som planlagt, og som konsekvens bliver de sendt tilbage til livet som high school-studerende som undercoverbetjente. Deres mission bliver at infiltrere skolens handel med et nyt og farligt stof, men deres gensyn med skoletiden er en blandet oplevelse for de to venner, der indtager uvante roller. Schmidt får chancen for at være en af de populære, mens Jencko hænger ud med nørderne.
Efter kuppet i Rio er Dom, Brian og resten af deres slæng spredt for alle vinde. Selv om de hver især fik en god portion penge ud af missionen, har røveriet tvunget dem på flugt uden mulighed for at vende hjem til Los Angeles. Lige indtil Dom bliver kontaktet af sin gamle nemesis, agent Hobbs, der er på sporet af et netværk af dødbringende racerkørere med et kendt ansigt i spidsen. Dom og hans fartglade kompagnonger beslutter sig derfor for at hjælpe mod et løfte om den ultimative betaling: en total benådning, så de alle kan vende hjem til deres familier igen.
Fandenivoldske Wilee er cykelbud i New York. Hver dag sætter han livet på spil, når han i fuld fart snor sig uden om fortravlede bilister og tusindvis af gnavne fodgængere. Men i dag bliver jobbet ekstra farligt. Wilee skal nemlig aflevere en kuvert, som den korrupte strømer Monday vil have fingre i. Snart går den vilde jagt gennem Manhattans travle gader.
Politimanden Nick Walker er så uheldig at blive dræbt i tjenesten af sin egen makker. Men Nick genopstår i delingen R.I.P.D., hvor afdøde betjente beskytter de levende borgere mod metafysiske trusler. Nick får den erfarne Roy som ny makker i efterlivet, og duoen får hurtigt nok at lave. For nogen forsøger at starte dommedag ved at sende onde sjæle fra det hinsidige ud blandt de levende.
Nick (Jesse Einsenberg) er pizzabud, hvis kedelige liv i en lille flække kolliderer med to ambitiøse forbryderes (Danny McBride og Nick Swardson) store planer. Den ustabile duo kidnapper Nick og tvinger ham til at røve en bank. Nick har kun få timer til at klare den umulige opgave, så han overtaler sin eksbedste ven Chet (Aziz Ansari) til at hjælpe. Mens uret tikker, skal de tackle politiet, lejemordere, flammekastere og deres eget tumultagtige venskab.