Cary Grant er amerikansk hemmelig agent, og Ingrid Bergman er den "berygtede" kvinde, hvis kærlighed han må ofre i Hithchocks klassiske efterkrigsdrama. Som en del af sit spionagearbejde for den amerikanske regering må datteren af en forræderidømt nazist for missionens skyld gifte sig med en af faderens nazistvenner i Rio. Men hun forelsker sig inderligt i den amerikanske agent, der er hendes kontaktperson. Splittet mellem deres lidenskab for hinanden og fuldførelsen af deres dødsensfarlige opgave prøver de to agenter at lægge deres følelser bag sig og forsætte spillet for at afsløre nazisternes atomplaner i Brasilien.
Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.
Viola er stjernespiller på sin skoles pigefodboldhold, men da hendes hold bliver sparet væk, forsøger hun at komme med på drengenes hold istedet. Det lykkes selvfølgelig ikke, men heldigvis viser det sig, at Violas tvillingebror Sebastian har brug for at få fri fra skole for at tage ud og rejse, så Viola tilbyder at overtage hans plads, mens han er væk. På den måde kan hun ubesværet komme med på drengenes fodboldhold. Viola klæder sig ud som sin bror, men at spille dreng er ikke helt så nemt, som hun troede...
Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.
Det kører for Ollie. Han har et godt job, en lækker kone og en fed lejlighed på Manhattan. Men en dag dør konen i barselsengen og karrierer kører fast. Derfor beslutter Ollie at starte et nyt liv i New Jersey sammen med sin datter. Blandt andet takket være mødet med kvinden Maya kommer Ollie efterhånden oven på igen.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Nu samler Tom og Kate hele familien i et sommerhus ved vandet. Desværre har Tom's ærkefjende fra gymnasiet bygget hus lige ved siden af. Det sætter gang i en nådesløs konkurrence mellem de to gamle rivaler om at være den bedste og sejeste far.
Den midaldrende Dan er en populær leder af salgsafdelingen på et sportsblad. Men Dan møder hidtil ukendte udfordringer, da bladet overtages af en stor koncern. Dan bliver degraderet, og den blot 26 år gamle Carter bliver ansat i hans gamle stilling. Karrieremennesket Carter er succesrig og charmerende, men har brug for Dans erfaring. Og Dan har ikke råd til at miste sit job, så han må affinde sig med den energiske yngling, som tilmed begynder at falde for Dans ældste datter. Dan Foreman: Dennis Quaid. Carter Duryea: Topher Grace. Alex Foreman: Scarlett Johansson. Instruktion: Paul Weitz.
Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…
Massehysteri bryder ud, da forældrene i en forstadsby pludselig får en ubændig trang til at dræbe deres børn. Nicolas Cage tonser skrigende rundt i eget hjem for at få kål på sit afkom, assisteret af sin ægtefælle, der spilles af Selma Blair.