2013 var et godt år for Nick Cave. 'Push the Sky Away' blev vidt og bredt kåret som årets album, og koncerterne blev rost til skyerne. 20,000 Days on Earth zoomer ind på den australske kunstners dag nummer 20.000. Grænserne mellem dokumentarisme og fiktion flyder sammen i en frapperende dissekering af Caves kunstneriske proces – fra skrivemaskine til scenekant. Vi er blandt andet med til psykiater, på besøg hos vennen og kollegaen Warren Ellis og på landevejen i Caves Jaguar, hvor blandt andre Kylie Minogue og Ray Winstone fra passagersædet supplerer hovedpersonens varme og indsigtsfulde beretninger fra sit livs frontlinjer.

1915, USA. John Reed er overbevisende, karismatisk og bolshevik. En overbevisning der ikke er velset alle steder, men som han vælger at kæmpe for på trods af personlige omkostninger. Bedre bliver det ikke da Reeds tager til Rusland og oplever hvor langt der er fra idealerne til virkeligheden.

En hårdkogt sergent, der har gjort tjeneste i 1. verdenskrig, leder den amerikanske hærs første infanteri under 2. verdenskrig. Gennem en række kampe rykker delingen frem fra Nordafrika og op igennem Europa. Undervejs udfordres soldaternes moral af de ting, de oplever. Blandt andet rystes den menige Griff i sin grundvold ved mødet med en koncentrationslejr.

Løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria hygger sig på Madagascar. Da de får mulighed for smuttur hjem til New York, så de siger ja tak. De får nemlig flyvelejlighed med de tre pingviner, der i sin tid var skyld i, at de havnede på Madagascar. De fire venner kommer dog ikke længere end til Afrika, og her finder de ud af, at der findes andre giraffer, løver, zebraer og flodheste end dem.

Clint Eastwood spiller den geniale og dybt engagerede filmskaber John Wilson, som er fast besluttet på at gøre sit nye projekt i Afrika til et personligt eventyr, hvor han skal jage en vild elefant. Det er en barsk og medrivende fortælling baseret på en roman af manuskriptforfatteren Peter Viertel, som i 1950 arbejdede sammen med instruktøren John Huston i Afrika for at lave ’Afrikas dronning’.