I løbet af 13 somre rejste grizzlybjørnseksperten Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med bjørne. Ekspeditionerne fik en brat afslutning i 2003, da Timothy og hans kæreste blev dræbt af en bjørn. Werner Herzog gennemgik over hundrede timer af Timothys egne optagelser for at lave denne dokumentarfilm.
Tag med på en ægte vildmarkstur. Et hold danske lystfiskere, oplever langt ude i Alaskas ødemark, et fiskeri de fleste kun drømmer om. Med vandflyver bringes vi ud til en sø, hvorfra turen starter. I gummibåde driftes ned ad en elv, der byder på spændende fiskeri i hvert eneste sving. Her er der flotte vilde regnbueørreder, masser af stalling og ikke mindst de store og meget stærke kongelaks. Alle deltagerne oplever et laksefiskeri de aldrig vil glemme. Det er en film med meget flotte naturscener, lejrliv og masser af spændende fiske-situationer.