Politimanden Tom Beck forsøger at fange en psykopatisk morder, der render rundt i hans by og skyder folk i fuldt dagslys. Han bliver sat sammen med den lidt besynderlige FBI agent Lloyd Gallagher, men snart går det op for Tom, at der er noget meget mystisk på spil. Det viser sig, at voldsbølgen skyldes et modbydeligt fremmed væsen fra det ydre rum, der overtager menneskekroppe på stribe og får dem til at gå amok.

Den engelske rumfærge Churchill vender tilbage fra en ekspedition til Halleys komet, men noget er gået galt undervejs. Den eneste overlevende er astronauten Colonel Carlsen. Han fortæller en skræmmende historie om mødet med et fremmed rumskib, skjult i kometens hale, der viste sig at indeholde tre menneskelignende væsner i dvale, som bliver bragt ombord på rumskibet. En af dem er en blændende smuk NØGEN kvinde, der synes at have en hypnotisk magt over Churchills besætning.

Der er noget helt galt i den lille landsby i Midwich. En usynlig kraft har invaderet byen, og pludselig er ti af byens kvinder gravide. De ti kvinder føder samtidig - og så begynder terrorregimet! Den lokale fysiker, Dr. Alan Chaffee, og den statslige videnskabsmand, Dr. Susan Verner, går sammen om at opklare sagen. Befolkningen i Midwich må forsøge at finde en måde at stoppe børnene i landsbyen på.

6.B. har fået ny vikar. Hun er meget ambitiøs og vil træne klassen til at vinde en international konkurrence for europæiske skoleelever i Paris. Men vikaren er ikke, som den slags plejer at være - hun kan øjensynlig læse børnenes tanker, og når hun er alene med eleverne i klassen, er hun ligefrem ondskabsfuld. Børnene klager selvfølgelig over hende, men det lykkes vikaren at overbevise alle forældre om, at hun er fantastisk - på trods af at klassen fremsætter påstande om, at hun er en ond ”alien” fra en fremmed planet.

50 år ude i fremtiden, hvor de sidste Critters er blevet besejret på Jorden, finder et rumskib en kokon med Critteræg. Før de ved hvad de har med at gør, får de et tilbud de ikke kan afslå, og snart er Critters løse igen.