Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.

The Usual Suspects er elegant filmet og utrolig fascinerende, og den blev hurtigt en af de mest spidsfindige og overbevisende film nogensinde - en ægte film noir. Fem velkendte forbrydere Kevin Spacey, Gabriel Byrne, Benicio Del Toro, Kevin Pollak og Stephen Baldwin fanges i filmens indviklede handling, der er centreret omkring en skræmmende, nærmest legendarisk bagmand ved navn Keyser Soze, som de aldrig har mødt. De fem accepterer modvilligt at udføre et kup for Soze, der er både problemfrit og rutineagtigt ... eller er det?

Journalisten Selena stirrer på avisartiklen i sin hånd. Hendes mor, Dolores, som hun ikke har set i årevis, er under mistanke for mord. Modvilligt vender Selena hjem til sin fødeby for at hjælpe sin mor. Selena er nu langt fra sikker på, at den bryske Dolores er uskyldig. For hvad var det egentlig, der skete med Selena's far for 20 år siden?

Kowalski arbejder for et firma, der afleverer biler overalt i USA. Hans seneste job er at køre en snehvid Dodge Challenger fra Denver til San Francisco - og han har lige væddet om, at han kan gøre det på 15 timer... Det bliver starten på et high speed race med alverdens myndigheder til lands og i luften, og for hver gang Kowalski snyder dem, bliver de mere opsat på at standse ham, koste hvad det vil!

Oscar-vinderen Judy Garland er uudslettelig i 1954-genindspilningen af trediver-klassikeren A Star Is Born, som en ung natklubsanger, der bliver stjerne, men mister den mand, hun elsker – og som nægter at stå i vejen for hendes vej til berømmelse. Den talentfulde natklubsanger Esther Blodgetts karriere sættes i gang af filmstjernen Norman Maine, der også vinder den unge sangerindes hjerte. Esther spiller den kvindelige hovedrolle Vicki Lester og bliver til Mrs. Norman Maine, men da Maines karriere falder fra hinanden, synker han ned i flaskens dybe afgrund. Esther vælger at ofre sin stjernestatus for at tage sig af sin mand, men han vil ikke tillade Ester at opgive sine drømme for hans skyld.

Den midaldrende husmor Terrys liv bliver vendt på hovedet, da hendes mand pludselig flytter til Sverige med sin sekretær. Snart begynder Terry at føle sig tiltrukket af mandens bedste ven, den tidligere baseballstjerne Denny, men kæmper med alle kræfter mod romancen. De fire teenagedøtre har dog andre planer.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.