Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.
I storbyen San Fransokyo bliver teenageren Hiro nære venner med den oppustelige servicerobot, Baymax, som hans storebror har udviklet. Hiro er selv et teknikgeni, og da han opdager, at nogen har kopieret hans eget robotprojekt, kommer han i farezonen. Sammen med vennerne fra robotlaboratoriet - Go Go, Wasabi, Honey Lemon og Fred - danner Hiro og Baymax superhelteholdet Big Hero 6 for at stoppe skurkene.
I denne nye film har Sonic slået sig ned i Green Hill, hvor han vil bevise, at han er en ægte helt. Men snart vender Dr. Robotnik tilbage sammen med sin nye håndlanger Knuckles. Den gemene Robotnik leder efter en smaragd, der kan udslette civilisationer og føre hans onde planer ud i livet. Sammen med sin makker, den tohalede ræv Tails, drager Sonic derfor ud på et jordomspændende eventyr for at finde smaragden før Robotnik og hans håndlangere.
Den legendariske kriger Li Mu Bai har besluttet sig for at opgive sin gerning, blot ønsker han at hævne mordet på sin lærermester, før han vender tilbage til et almindeligt liv. Derfor overdager han sit gamle sværd til embedsmanden Hr. Te. Kort efter bliver sværdet stjålet, og det bliver startsskudet på det episke drama, hvor kampsport og kærlighed går op i en højere enhed.
Året er 1757, og i kolonierne i Nordamerika raser krigen mellem franskmændene og englænderne. Søstrene Cora og Alice er netop ankommet til det nye land. På vej til deres far, oberst Munro, bliver de overfaldet, men bliver reddet af Falkeøje - en ung, hvid mand, der er vokset op blandt indianere.
Eric har lukket omverdenen ude og er besat af tog og køreplaner. Ved et tilfælde møder han den betagende Patti og lokkes ud af sin skal. Men på bryllupsnatten vender mareridt om tiden som japansk krigsfange tilbage. Tortur og tvangsarbejde på 'Dødens jernbane' har formørket hans sind. Han plages af hævntørst. Da han opdager, at hans bøddel stadig er i live, må Patti vælge. Vil hun støtte ham, uanset hvad han gør?
Han hedder Don Diego de la Vega, men engang blev han kaldt Zorro. Det var dengang han bekæmpede spanierne, som undertrykte hans folk i Californien. Nu, hvor ondskaben rider på ny, har Don Diego atter draget sværdet, og ved sin side har han sin afløser, Don Alejandro - den eneste, han har fundet værdig til at bære Zorros maske. Nu starter det endelige opgør med den fjende, som både berøvede ham hans hustru og hans smukke datter.
Oplev hvordan legenden om Scorpion King opstod! Da Mathayus som dreng var vidne til, at hans far blev dræbt af kongen, omdannede hans hævntørst ham til verdens mest frygtede kriger i antikken.
Agent Marshall Lawson mister sit team af professionelle soldater i et koldblodigt og tilsyneladende tilfældigt sammenstød. Han påtager sig jobbet at efterforske de mystiske omstændigheder omkring den brutale nedslagtning, og det fører til opdagelsen af en operationsstyrke, CTX Majestic, der er så hemmelig, at militæret nu ønsker Marshall elimineret. Bag det hele står en gruppe korrupte militærfolk, som har slået sig på narkohandel.