I Rio de Janeiros berygtede slumkvarter ´City of God´ er uddannelse, job og en tryg tilværelse en håbløs drøm. Vejen til respekt og penge går gennem skydevåben, vold, mord og narkohandel. Børnene begynder allerede som 8-9 årige som udkigsposter, mens deres ældre venner begår kup. Verden vender det blinde øje til og politiet dukker kun op for at indkassere deres bestikkelsespenge. I dette brutale miljø vokser børnegangsterne op til unge mænd - iskolde, dødsensfarlige gadekrigere. Tilbage står to bander. De har likvideret alle rivaler og kæmpet sig vej til toppen og deler nu byen mellem sig. Men i deres macho-fikserede verden er der kun plads til én sejrherre. Blodbadet er uundgåeligt..

Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.

En gruppe ungdomskriminelle lever et voldeligt liv i Mexico Citys berygtede slumkvarterer; blandt dem den unge Pedro, hvis moral gradvist korrumperes og ødelægges af de andre.

Karen Blixen er en forbavsende viljestærk kvinde. Hun flytter fra Danmark for at drive en kaffeplantage sammen med sin pigeglade mand i Kenya i 1914. Til sin store forbavselse bliver hun hurtigt forelsket i landet, i befolkningen og i en mystisk, britisk eventyrer og idealist.

Selvom David stadig er en dreng er han noget at en troldmand, når det gælder computere. Lidt tilfældigt hacker han sig ind i Pentagon og begynder på at spille Global Thermonuclear Warfar mod computeren. Det viser sig snart at den tager spillet meget alvorligt og snart er godt i gang med at starte 3. Verdenskrig. Men kan computeren nu forstå, at Davis kun spillede for sjov?

Da Bridget fylder 32 vil hun have kontrol over sit liv - drikke mindre, spise mindre, ryge mindre og finde den eneste ene. Hendes mor introducerer hende for den attraktive, men tilsyneladende arrogante Mark Darcy, men i første omgang har hun mere held med sin chef, med hvem hun flirter via sin e-mail.

Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam

Gangsterbossen Lucy Diamond (Jordana Brewster - The Fast and the Furious) er tilbage i USA skarpt forfulgt af elitestyrken af halvmilitære kvindelige collegestuderende og spioner - D.E.B.S! Da deres superagent, den flotte Amy Bradshaw (Sara Foster - The Big Bounce) på mystisk vis forsvinder efter et møde med den attraktive superskurk, starter D.E.B.S. en storstilet eftersøgning efter Lucys gemmested. Men måske ønsker Amy slet ikke at blive reddet... En sexet spionkomedie om kærlighed lige midt i skudlinien.

Hans bedste veninde fanges i regnen og bliver hovedpersonen i en romantisk viral video. Nu må denne morgenprogramvært erkende sine sande følelser.