Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.

Woody Allen er tilbage i hjembyen New York med en skæv komedie om gnavpotten Boris, et selvudnævnt geni, som møder en ung, naiv pige fra Syden, der er løbet hjemmefra. De er forskellige som nat og dag, men alligevel udvikler der sig et kærligt forhold imellem dem. Da pigens snerpede forældre ankommer for at redde hende, bliver Boris hvirvlet ind i uforudsete og vanvittige romantiske forviklinger. Kærligheden er en mærkelig størrelse, og måske afhænger det hele af rent held og tilfældigheder.

Sammen med sin 16-årige datter, Rose (Camilla Belle), lever Jack (Daniel Day-Lewis) en isoleret tilværelse på en fjerntliggende, mindre ø. Jack, hvis liv har været præget af hans optagethed af miljøspørgsmål og alternative levemåder, har "beskyttet" Rose mod indflydelse fra verden udenfor, og han raser mod enhver, der ikke deler hans synspunkter. Da Jack inviterer en veninde og hendes to sønner til at bo hos sig i nogen tid, vender det op og ned på Rose's tilværelse.