I denne inspirerende komedie tager en ung handicappet mand og hans plejer på en køretur på jagt efter seværdigheder, men ender med at finde håb og venskab.

Det romantiske drama The Sessions er baseret på journalisten Mark O'Briens inderligt optimistiske forfatterskab og fortæller historien om en veluddannet og sindsfrisk poet (spillet af den fantastiske John Hawkes), hvis kropsfunktioner er lammet af polio, og derfor må leve i en jernlunge døgnet rundt. På det sidste er Marks tanker begyndt at kredse om sex og især spørgsmålet, om den snart fyrreårige jomfru overhovedet er i stand til at udføre akten? Hans hjælper Vera (Moon Bloodgood) præsenterer ham derfor for muligheden i professionel hjælp, og efter kyndig vejledning og spirituelt samtykke hos sin præst (William H. Macy) hyrer Mark sex-surrogatet Cheryl (Helen Hunt). Ifølge reglerne kan de to kun afholde i alt seks sessioner, men dette er mere end nok til at søsætte et fascinerende forhold og kickstarte Marks manddom.