Dusørjægeren Joe og den eftersøgte Tuco har slået sig sammen. Joe indkasserer sin dusør, men sikrer, at Tuco når at flygte igen. Det indbringende partnerskab ophører, da Joe forlader sin makker i ørkenen, men de tvinges til at arbejde sammen igen i jagten på en begravet skat. Desværre har også den onde Setenza fået færten af pengene. Filmen vises i den nyrestaurerede udgave fra 2003 med 14 minutters ekstra spilletid.

Teenageren Marty McFly må rejse tilbage i tiden til det vilde vesten for at redde dr. Brown fra at blive skudt i ryggen. Spørgsmålet er bare, hvordan de to venner kan vende tilbage til nutiden, når deres tidsmaskine mangler benzin - et brændstof, som endnu ikke er opfundet i 1885. Desuden kommer dr. Brown's forelskelse i lærerinden Clara også lidt på tværs af rejseplanerne.

Pengene fra et vellykket kup er aldrig kommet for en dag, og nu flygter bankrøveren Thunderbolt fra sine tidligere kolleger, der tror, han har skjult byttet. Undervejs møder han den ukuelige optimist Lightfoot, der bliver en vigtig brik i Thunderbolts sidste kup.

Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.

Nostalgisk western af John Huston, som frit bygger på den legendariske selvbestaltede dommer "Judge" Roy Beans liv og levned. Poul Newman spiller den iltre Bean, som slår sig ned i en lille flække i et lovløst område langt ude mod vest og hurtigt tiltrækker en række farverige personligheder. I birollerne ses bl.a. Stacy Keach som gunfigtheren Bad Bob, Ava Gardner som Lillie Langtry og en ung Victoria Principal som Beans elskerinde.

Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.

Jack Nicholson spiller Henry Moon, en tredjerangs fredløs, i denne romantiske komedie, hvis handling er henlagt til 1860'erne. Moon reddes fra hængning, da en yndig ung kvinde griber ind og accepterer at gifte sig med ham og tage sig af ham. Mary Steenburgen spiller Julia Tate, den stædige, men fattigfine jomfru fra sydstaterne, der gifter sig med Moon udelukkende for at han kan hjælpe hende med arbejdet i den guldmine, hun insisterer på er hendes.

Da Karl Westover (Gary Busey), en uerfaren bondedreng, ved et uheld kommer til at slå en nabo ihjel, stikker han af, jagtet af den afdødes familie, der vil have hævn. Undervejs møder Karl den legendariske lovløse Barbarosa (Willie Nelson). Han er faktisk også på flugt, fra sin svigerfar Don Braulio, en rig mexikansk gårdejer, der ønsker Barbarosa død for at gifte sig med hans datter. Barbarosa og Karl ender med at slå sig sammen i et forsøg på at overvinde hver deres problem.

Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…

Sheriffen Blueberry sørger for både fred og retfærdighed i sin lille landsby. Da lejemorderen Wally Blount, den tyske svindler Prosit og deres bande kommer til byen for at lede efter en gammel skat, der ligger i indianernes område i bjergene, er freden imidlertid forbi. Blount er nemlig også manden, der engang myrdede Blueberrys kæreste. Det endelige opgør mellem Blueberry og Blount synes derfor uundgåeligt.