Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.
I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.
Tørvetrilleren Ronny Miller er hemmeligt forelsket i Cindy Mancini – skolens pæneste og mest populære pige. En dag da Cindy er havnet i en svær situation, dukker Ronny op og redder hende. Som betaling skal Cindy spille Ronnys kæreste, da han håber på, at Cindys popularitet kan smitte af på ham. Men planen går i stykker, da Ronny bliver frygtelig overlegen, så både hans gamle venner og Cindy ender ude i kulden. Ronny indser, at det er let at købe sig til popularitet – mens det er præcis det modsatte, når det gælder kærlighed.
Den hårde skoletid er forbi, og 500 high school-elever har kun to ting i hovedet: fest og sex! I dagene, som kommer, vil den mest brogede forsamling af nørder, bimbos, sportsidioter og almindelige galninge, du kan forestille dig, pludselig opføre sig som én stor masse – og det er bestemt ikke hjernemasse, vi snakker om her. I dette frådende helvede skal Preston Meyers forsøge at score pigen, han har været forelsket i gennem hele sin skoletid, den vidunderlige Amanda Beckett. Det bliver en opgave, der kræver fuld koncentration og ekstrem omtanke. Han har ikke en chance. Den stolte amerikanske tradition for vanvittige high school-komedier får en ekstra tak i denne fuld-tryk-på-og-sømmet-i-bund-party-farce. I hovedrollerne ser vi Ethan Embry og Jennifer Love Hewitt fra I Know What You Did Last Summer.
"I Love You, Beth Cooper" siger skolens kæmpenørd, Denis, da han holder afgangstalen ved sin high school-dimission foran hele skolen. Beth Cooper er den blonde cheerleader og den mest populære pige på skolen, som Denis altid har været lun på, og nu hvor han har ydmyget sig selv, er hun pludselig interesseret. Samme aften dukker hun op ved hans hus og beslutter sig for at give ham en nat, som han aldrig vil glemme.
Tom Cruise er Stef – en ung flot fyr med amerikansk fodbold som sin store lidenskab. Stefs højeste ønske er at blive så god en fodboldspiller, at det giver ham adgang til universitetet. Han vil gerne være ingeniør – men frem for alt vil han bare væk fra sin fødeby, hvor den lokale mine stort set er den eneste beskæftigelsesmulighed. Hans far og bror arbejder i minen, og alt ser ud til, at også Stefs fremtid ligger der. Men sådan skal det ikke være, hvis det skal gå efter Stefs hoved. Hans anden store lidenskab hedder Lisa. Både sammen og hver for sig kæmper de et brag af en kamp for at få deres drømme og ambitioner opfyldt, men møder naturligvis massiv modstand – bl.a. fra Stefs fodboldtræner.
Anna går meget op i sit arbejde som kostumedesigner og forsøger at gå så lidt op i kærlighed og romantik som muligt! Hun er nemlig bange for at blive såret, og løsningen er at være fri og uafhængig. Sammen med sin nye lejer, den festlige Camilla, går hun i byen og har flygtige, uforpligtende forhold til mænd - men så dukker den store kærlighed eks-kæresten Johan op. Og han er klar til at forsøge igen.