Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Norman Jewison har instrueret et af Hollywoods mest berømte filmpar, Doris Day og Rock Hudson, som en munter hustru og hendes hypokondriske mand i denne film, som var deres tredje og sidste sammen. Hudson er vanvittigt morsom som en besat hypokonder, der kommer til at overhøre sin læge tale om en patients nært forestående død. I den tro at det er ham selv, går Hudson og en ven (Tony Randall) i gang med at finde en ny mand til hans kone, som jo snart bliver enke. Randall er desværre ikke nogen stor hjælp, fordi det forestående tab får ham til at drikke. Day bliver foruroliget over sin mands opførsel, og det bliver endnu værre, da en gammel flamme (Clint Walker) dukker op i deres country club og Hudson opmuntrer ham til at gøre tilnærmelser til hende!

High Schools afslutning nærmer sig, og de fire venner Jim, Kevin, Chris og Finch har et problem: De er alle jomfruer. Yderligere presset føler de sig af klassens Don Juan - og af, at selv klassens nørd har gjort "det". De fire drenge indgår en pagt: De skal miste deres mødom, inden de skal på universitetet, hvilket vil sige, at de har tre uger.

Gennem sit 40-årige liv har Andy Stitzer opnået et udmærket job, en behagelig lejlighed, gode venner og en imponerende samling af små actionfigurer. Til gengæld er det ikke blevet til så megen sex. Faktisk er Andy stadig jomfru på trods af hans kollegers forskellige forsøg på hjælpe ham på vej. Men en dag møder han Trisch, der er alene mor. Måske kan hun få ændret på sagen...

Et år efter deres store genvordigheder til gallafesten, er hele holdet blevet forenet til en uforglemmelig sommer. Nu bliver den uskyldigt udseende strandhytte forvandlet til den ultimative festcentral. De fem venner vil opdage hvor stærkt venskabets bånd...og superlim....er! Fem piger vil udforske kærlighedens mysterier....og Reglen om Tre. Og med de natlige stævnemøder på musiklejren, og nogle meget imødekommende naboer, vil det her garanteret blive en sommerferie ingen af dem nogensinde kommer til at glemme!

Gør dig parat til den vildeste komedie, med løsslupne løjer i den ucensurerede version, af den provokerende Road Trip film som Weekly kalder dette års "Vild med Mary". Nu kan du se hvad de ikke turde vise i biograferne. Da en fræk video med Josh (Breckin Meyer) i et frækt øjeblik med den labre Beth (Amy Smart) ved en fejltagelse bliver sendt til hans kæreste, har han tre dage til at nå til Texas før videon. Se den skøre MTV komiker Tom Green, fire fyre, en slange og en flok giftefærdige tøser i en fantastisk, underholdende komedie som Jubii (Jesper Koplev) sagde "...sjovere end American Pie"! Filmen indeholder også dette års hit soundtrack med Kid Rock, Run DMC og Buckberrys hitsingle "I'll give anything".

Det er en helt almindelig morgen i drengenes studenterhus, da festaben Dave, hingsten Adam og den altid halvfulde Doofer, vågner. Omgivet af tomme spiritusflasker, letpåklædte partypiger, og en rigtig indelukket lugt, opdager de noget forfærdeligt. Studenterforeningens festkasse er blevet stjålet i løbet af nattens fest! Og endnu værre: De bliver anklaget for forbrydelsen og bliver smidt ud af huset. For ikke at skulle bo på gaden, prøver de i stedet at få et værelse i pigernes hus på den anden side af gaden. Problemet er bare, at der er adgang forbudt for drenge. Og ærligt talt, så gider drengene heller ikke komme der, for pigerne er så kedelige, at tiden går i stå. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde og udklædt som piger får de et værelse og indleder jagten på den rigtige tyv. En jagt, som foregår i høje hæle, paryk og matchende håndtasker...

Da Nicole slår op med Matt, drukner han sorgen med masser af onenightstands med forskellige piger. Men han indser snart, at det ikke rigtigt hjælper, så i stedet afskriver han al sex i 40 døgn. Uheldigvis møder han nogle dage efter den dejlige Erica, som han forelsker sig håbløst i. Nu begynder hans venner at indgå væddemål om, at han ikke kan holde sit kyskhedsløfte. Og samtidig planlægger hans ekskæreste at score ham igen.

Kun en guru kunne have forudsagt den skæbne der venter Ramu Gupta, en håbefuld indisk danselærer, der drages mod Broadway med drømmen om penthouse-lejlighed, Mercedes og blondiner i bundter. Men vejen mod stjernerne er knoldet og snart er Ramu beskæftiget som tjener på en indisk restaurant i New York, mens han går til auditions uden større held. På restauranten bliver han hurtigt fyret. Ramu tror en dag han endelig har fået chancen. Han skal medvirke i sin første film, men entusiasmen falder hurtigt, da han opdager at filmen er af den slags, der sendes meget sent om aftenen. Selvom den skønne Sharonna gør hvad hun kan for at live det der skulle være en kommende pornotyr op, er der ikke meget dynamit i djalabaen og snart er han helt uden job. Ramu får endnu en chance, da restaurantejeren skal bruge tjenere til en privatfest for den smukke velhavende New Age-freak Lexi, og det viser sig at blive Ramus held.