Et sted i de majestætiske Rocky Mountains ligger den lille by Angels Crest. Her bor Ethan (Thomas Dekker) med sin kone og deres treårige søn. Det er Ethan, der tager sig af sønnen, da moderen er håbløst alkoholiseret. En dag sker der noget alvorligt, da Ethan’s ellers gode hensigter resulterer i en tragedie. En lokal anklager, der er plaget af sin egen fortid, kan ikke holde fingrene fra sagen, og den efterfølgende forvirring og debat om skyld river den lille by itu.

Justine er baseret på Marquis de Sades mest kendte roman "Justine - dydens genvordigheder" fra 1791, som også er hans mest filmatiserede værk. Den blot 17-årige Romina Power (datter af filmlegenden Tyrone Power) indtager titelrollen som en naiv pige i 1700-tallets Frankrig, der, efter at være blevet kastet på porten fra sit barndomshjem, bliver et let bytte for slibrige personager som selveste de Sade (Klaus Kinski) og en sadistisk munk (Oscarbelønnede Jack Palance i en uforglemmelig og bizar rolle). Den uskyldsrene Justine må sande, at vejen til et bedre liv går over tvang, sex, tortur og vold. Filmen præsenteres i den ekstra lange, uklippede og digitalt nyrestaurerede originalversion.

Den sadistiske Dr. Krast eksperimenterer med at udvikle en ny og overlegen race, der skal tjene Det 3. Rige. Til dette formål har hun udviklet en behåret, savlende og krumbøjet mandsling, der holdes i bur og ‘fodres’ med ulydige kvindelige fanger, som han voldtager livet ud af. En gruppe heltemodige partisaner er dog på sporet af de gruopvækkende eksperimenter og står snart ansigt til ansigt med den brutale Dr. Krast og hendes bizarre skabning fra Helvede.