John Nash er et matematisk geni, der modtager Nobel-prisen, men har det svært med andre mennesker. Efter arbejde med russiske koder for efterretningstjenesten i 1950'erne ser han koder og hemmelige agenter alle vegne. Han indlægges med uhelbredelig paranoid skizofreni. Med sin kone Alicia's hjælp lykkes det ham at kæmpe sig tilbage til virkeligheden. En sand, bevægende og Oscar-belønnet beretning om et menneskes kamp gennem en dyb krise.

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Charlie har ikke råd til at give den søde servitice Yvonne drikkepenge, men lover i stedet at dele en eventuel lotterigevinst. Han vinder 4 millioner og giver Yvonne de to. Det synes hans kone bestemt ikke om, men Charlie kan nu også bedre og bedre lide Yvonne.

År 1917. Første Verdenskrig hærger Europa, og USA har nægtet at involvere sig. Men uden sit land i ryggen melder et hold toptrænede amerikanske piloter sig frivilligt ved den franske front. Klar til at ofre livet for friheden på et fjernt kontinent. Klar til at kæmpe side om side med fremmede soldater. Klar til at løfte Første Verdenskrig op i luftrummet. Dette er den sande historie om den legendariske Lafayette-Eskadrille - USA's første kamppiloter.

Aldrig har én mand fået så meget ud af så lidt! Mindst to meter høj, grim som et ondt år og indehaver af et, efter eget udsagn, næsten usandsynligt lille lem. Men hvad man ikke har i bukserne, må man ha' i munden! Gør dig klar til at opleve radiosensationen over dem alle. Manden der er kommet op at skændes med alt, hvad der kan krybe og gå af Hollywoodstjerner for åben mikrofon - uden sidestykke den største, groveste, mest sjofle og ikke mindst sjoveste radiovært af dem alle, Howard Stern himself!

I 1970 forbereder man sig til Miss World-konkurrencen i London med komikeren Bob Hope som vært. Men den nydannede protestgruppe Women's Liberation Movement mener, at skønhedskonkurrencen fornedrer kvinder. De forbereder sig på at bemægtige sig scenen under det live-transmitterede show. For kan man finde en bedre anledning til at protestere over, at kvinder behandles som objekter, der bare skal se pæne ud?

Eve er søsteren der altid har trukket det tunge læs, når det gælder faren. Da han pludselig truer med at dø, bliver hverdagen ikke mindre hektisk, og hendes to søstre, der ellers er vant til at tænke på dem selv, tvinges også til at stoppe op og tage et par ting op til grundig overvejelse.