Newyorkeren Paul Kersey's kone bliver myrdet og hans datter voldtaget af en gruppe overfaldsmænd. Chokeret beslutter Paul sig for at tage loven i egen hånd. På sin vej igennem byens kriminalitetsbelastede gader skyder han enhver, der angriber ham. Kriminalitetsraten falder drastisk som følge af Paul's selvtægtsgerninger, og snart er han nærmest en folkehelt.

Ace er en rastløs teenager med et dødsygt job, og han misunder de dyre biler, det smarte tøj og den overdådige livsstil, der kendetegner hans venner, som handler med narko. Så da han ser sit snit til det, gør Ace noget der vender op og ned på hans liv. Lokket af løftet om lette penge i det kriminelle undergrundsmiljø i Harlem, bruger han sin snilde og får snart kontrollen over gademiljøet og al den magt, det nu engang følger med.

Knapt er Paul Kersey flyttet til Los Angeles, før hans spanske kok bliver dræbt og hans datter bliver voldtaget endnu en gang. Igen ser den ellers rolige arkitekt fuldstændig rødt og begynder at lade sin vrede går ud over voldelige bandemedlemmer, hvor end han finder dem.

Den kriminelle Cutler-familie har i generationer levet i udkanten Gloucestershire med stor foragt for politiet og altid i gang med at planlægge næste røveri. Farmand Colby styrer familien med hård hånd, men sønnen Chad ønsker at leve et mere stille liv på den rigtige side af loven. Da et mislykket røveri truer med at flå familien fra hinanden, må Chad overveje, om det er nu, han skal bryde væk eller træde til og følge i sin fars fodspor.

I An American Carol hjemsøges Michael Malone af helten fra WWII, general Patton, der viser ham en anden virkelighed, hvor slaveriet stadig eksisterer, fordi republikaneren Abraham Lincoln valgte ikke at bekæmpe det. Malone får også besøg af USA's første præsident, George Washington, der tager ham med til en kirke i New York, hvor støvet fra 11. september stadig dækker gulvet. Og endelig får han besøg af dødsenglen i skikkelse af countrysangeren Trace Adkins.

Finanskrise. Global opvarmning. Bandeopgør. Verden er et usikkert sted, og det får en gruppe uforskammet smukke, unge mennesker for alvor at føle, da de i løbet af én skæbnesvanger nat bliver ramt af den ene katastrofe efter den anden. Her gælder det bare om at se godt ud, og overleve! DISASTER MOVIE er lavet af holdet bag Scary Movie og Date Movie, og vi kan lige så godt advare dig med det samme. Der vil blive lavet tykt grin med alle dine yndlingsfi lm. Indiana Jones, Forhekset, High School Musical, Hancock - ja se selv, hvor mange du kan genkende! Al Gore havde ret: vi er på katastrofekurs!