En forførende bykvinde overtaler en simpel mand fra landet til at slå sin kone ihjel. Men i sidste øjeblik fortryder han og tager i stedet konen med en tur i byen. Filminstruktøren F.W. Murnau fik helt frie hænder til at lave, lige hvad han ville. Resultatet blev "Sunrise", som ved den allerførste Oscar-uddeling fik en aldrig siden givet statuette for "unique and artistique picture".

Allerede som helt på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker, og får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, og samtidig kæmper Johnny med sine selvdestruktive tendenser.

Ray er en helt utrolig og inspirerende beretning om at tage kampen op mod livets genvordigheder. Filmen vandt 2 Oscar® - herunder Bedste skuespiller for Jamie Foxx' fantastiske præstation - og blev nomineret til 4 andre - herunder Bedste film. Ray Charles overvandt uoverkommelige forhindringer på sin vej fra den spæde start til international stjernestatus og satte sit tydelige præg på musikken gennem årtier. Ray er en underholdende og uforglemmelig film, som kombinerer den fortryllende historie med skuespillerpræstationer i verdensklasse og fantastisk musik.

9-årige Babs får en sød, lille gris af sin morfar Thorvald, men Babs' mor Margareta er ikke glad for at have en gris i huset. Det lykkes Babs at overtale hende til, at grisen kan blive boende. Kravet er, at Øf, som grisen hedder, skal trænes og blive stueren, hvilket er lettere sagt end gjort. Babs' bedste ven stoler ikke på morfar Thorvald og har en mistanke om, at morfar har en hemmelig plan for Øf i forbindelse med byens store pølsekonkurrence…

Emil laver flere galestreger, end der er dage i året, siger hans mor. Men han får nu også tid til andre ting. På auktionen i Backorva sker der flere mærkelige ting for Emil. Men det mest mærkelige sker, da Emil redder en lille nyfødt gris. Emil får lov at beholde grisen. Han passer godt på den , men ikke nok med det, han lærer den at sidde pænt, at hoppe højt og mange andre kunster. Og hvem havde dog troet, at en lille smålandsgris kunne lære sådan noget!

Penelope er et moderne eventyr om en ung kvinde (Christina Ricci), der grundet en forbandelse har en næse som en gris. Hun må nu prøve at bryde familieforbandelsen og ændre et liv fyldt med uheld, samtidig med at hun leder efter den sande kærlighed.

Fortsæt et lille stykke længere og drej til venstre. Dér, et eller andet sted, finder du Timon og Pumba i Løvernes Konge 3 - Hakuna Matata, som er deres egen skrupskøre version af det storslåede eventyr. En film om alt det, der skete omkring, på og ved Kongesletten. Fortællingen begynder da spasmageren Timon forlader sin familie for at finde sit eget paradis. I det høje græs på savannen finder han noget helt andet: Det snuskede og pruttende vortesvin Pumba! De bliver gode venner og møder en dag løveungen Simba. Hvad de ikke ved er, at Simba i virkeligheden er den rigtige Løvernes Konge, og at de kommer til at spille en vigtig rolle i hans kommende eventyr. Se alt hvad der skete fra Timon og Pumbas egen personlige og hysterisk morsomme synsvinkel.

Med Broadway som deres mål indtager Muppets Manhattan i denne fortryllende musical om kampen for at slå igennem i show business! Kermit og resten af de medvirkende i musicalen, Manhattan Melodies, har netop afsluttet teaterskolen og er nu på vej til the Big Apple med ambitioner om at forvandle deres stykke til en stor succes! Men da ingen i den store by overhovedet gider at snakke med dem, er det op til Kermit at bevare troen på, at showet VIL blive opført!

En samling drenge styrter ned i havet med deres fly og svømmer i land på en øde ø. Ungerne reagerer meget forskelligt på situationen: en gruppe forsøger at opføre sig civiliseret og finde en vej hjem, mens en anden gruppe malerne ansigterne og nyder det vilde liv. Situation bliver stadig mere spændt, og en krig mellem de to fraktioner på øen truer.

E.B. Whites elskede børneeventyr om grisen Wilbur, edderkoppen Charlotte og alle de andre beboere på gården er blevet filmatiseret af Gary Winick med rigtige dyr i rollerne (stort set) og Dakota Fanning i rollen som Fie, der også vil redde sin gris.