Carter er mekaniker, og Edward er finansmand, og de har ikke ret meget mere til fælles end den hospitalsstue, de deler. De to aldrende mænd har begge kræft, og hurtigt finder de ud af, at de begge har masser af steder og ting, de gerne vil opleve, før de dør. Så de laver en liste over det, de vil nå, og forlader hospitalet for at få realiseret deres drømme.
Tag med på et spændende eventyr til havets bund – i Disneys Atlantis! Milo Thatchs eneste ønske er at finde byen Atlantis, som ifølge historien forsvandt sporløst i havets dyb. Den stenrige professor Whitmore har den samme drøm og inden Milo ved af det, er han på vej ud på sit livs eventyr. Med på ekspeditionen er den seje Kaptajn Rourke, den gale geolog Moliere, dynamitspecialisten Vince og så Cookie – kokken med verdens ulækreste mad. I en ubåd dykker de ned mod havets bund. Pludselig støder de på et uhyre, som vogter vejen til Atlantis. Efter en hård kamp når de deres mål og opdager at byen findes! Milo møder den spændende prinsesse Kida, men opdager også at Rourke og de andre har en lumsk plan med i bagagen…
Sonny Koufax er 32 år, evighedsstuderende, doven, charmerende, plat og ludfattig. Ikke just den mand de fleste kvinder drømmer om. Hans liv er en lind strøm af video, pizza, Budweiser og yndlingsbaren, Hooters, og hans overforbrug af færdigretter har gjort pizzabudet fra den lokale til hans nærmeste ven. Men så skrider kæresten og Sonny er nødt til at gøre noget. Han "adopterer" den 5-årige Julian, for at bevise at han er både voksen og ansvarsbevidst. Men børn har det med at skulle tisse de underligste steder, de skal have madpakker, karnevalskostumer, godnatlæsning, aftenbad og tusind andre ting...
Den rare, utjekkede, kejtede skolebuschauffør, Rick, har scoret og skal nu giftes med Debbie, der har finanserne, familien og frisuren totalt i orden. Ricks venner - der har up gradet vilde fester til religion - beslutter, at han skal have den ultimative polterabend. Og så går de ellers i gang med at booke bajere i bibelske proportioner, babes til det grove og naturligvis stoffer i en mængde, der kunne bedøve Istedgade i en uge. Alt i alt en ret god plan, men uheldigvis beslutter Debbie at deltage forklædt i festen og hendes far - der ikke er særligt begejstret for Rick som fattig svigersøn - har helt sin egen dagsorden for aftenen. Så det er vist ikke for meget at sige, at det bliver en aften, som ingen af de involverede nogensinde kommer til at glemme!
Da Norm og hans venner gør sig klar til at fejre hans farfars bryllup, er det problemer i De Tågede Bjerge. Der møder Norm arkæologen Jin og får at vide, at en uvurderlig kinesisk skat er blevet stjålet af Dexter, Jins gamle partner. Med hjælp fra sine venner må Norm nu ud på en lang rejse for at hjælpe med at finde skatten og få den tilbage, hvor den hører hjemme. Kan Norm holde sit løfte til sin nye ven Jin og stadig nå hjem i tide til sin fars bryllup?