Selv efter at være blevet indespærret på et sindssygehospital kontrollerer mesterhjernen, Dr. Mabuse, den kriminelle underverden uden for murene. Denne film af den verdenskendte, østrigske instruktør, Fritz Lang, er nummer to i rækken af Dr. Mabuse-film, udsendt 11 år efter den første og 27 år før den sidste! Filmen var ment som en direkte salut til Hitler og den voksende nazisme, omend den præsenteres som en gedigen god kriminalhistorie.

Tyskland efter sammenbruddet i 1945. Til det totalt ødelagte land ankommer amerikaneren Leo Kessler, hvis forældre var tyskere. Hans onkel har skaffet ham ansættelse ved jernbanerne. På togrejser gennem landet bliver han vidne til opløsningen. Han møder Katharina. Hun er datter af jernbaneselskabets direktør, som er tvunget til at samarbejde med de allierede, men begår selvmord. Katharina er i høj grad interesseret i Leo. Det viser sig imidlertid, at hun har tilknytning til de såkaldte varulve, en gruppe fanatiske nazister, der gennemfører terroraktioner mod de allieredes besættelsestropper og bl.a. bruger små børn ved aktionerne. Da Leo og Katharina er blevet gift, vil varulvegruppens leder Siggy presse Leo til at hjælpe med en sabotageaktion.

Superskurken Fantômas er tilbage, og denne gang vil han ikke nøjes med mindre end verdensherredømmet. Professor Lefèvre har opfundet en maskine, der kan hjernevaske mennesker, hvilket passer særdeles godt i Fantômas' kram. I et tog til Rom har reporteren Fandor maskeret sig som professoren - og på den måde håber kommissær Juve at kunne lokke forbryderen frem. Men Fantômas lader sig ikke narre, og det bliver et nervepirrende eventyr med storslået finale i bunden af en særdeles aktiv vulkan.

Kristen har livagtige mareridt om en forbrændt mand med metalkløer, der forsøger at myrde hende. Den plagede pige ender på en psykiatrisk afdeling med andre unge, der også drømmer om manden. Den nu voksne Nancy har haft samme problemer, så hun underviser gruppen i at bekæmpe den forfærdelige, men meget virkelige drømmeverden.

Vi er i swingin´ New York i 1940. CW Briggs er forsikringsdetektiv og knaldhamrende dygtig til det...Nå, ja, det er i hvert fald hvad han igen og igen fortæller forsikringsselskabets nyudnævnte effektivisering-ekspert, Betty Ann ”Fitz” Fitzgerald. Briggs brøster sig af til enhver tid at være i stand til at afsløre forsikringssvindel og –svindlere pga. sin evne til at trænge ind i svindlerens hjerne. Men nu – takket være den jadegrønne skorpions hypnotiske kraft – trænger svindlerens hjerne i stedet ind i Briggs...

Lars von Trier brød igennem i Cannes med denne kriminalfilm, der udspiller sig i et fremtidigt og forfaldent Europa. Politimanden Fisher håber at kunne finde gerningsmanden til en serie børnemord ved at sætte sig i forbryderens sted. Vejen går gennem hypnose og bringer Fisher på rejse gennem et samfund i opløsning.

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

Fire unge mænd, der hører til en overnaturlig arv er tvunget til at kæmpe en femte magt længe tænkt at være døde ud. En anden stor kraft, de skal slås med er jalousi og mistanke om, at truer med at rive dem fra hinanden.