Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

Eks-bookmakeren Sam 'Ace' Rothstein bliver i starten af 1970'erne sendt til Las Vegas for at styre mafiakasinoet Tangiers. Korruptionen trives, Ace gør det godt, og han formår at holde en respektabel facade. Han gifter sig med luksusluderen Ginger og nyder det søde liv. Men i kulissen spøger problemerne. Ginger er stadig draget af en gammel elsker, mens Aces ven, gangsteren Nicky Santoro, sætter Vegas på den anden ende.

Argentina, 1985 er inspireret af en sand historie om Julio Strassera, Luis Moreno Ocampo og deres unge, juridiske hold af usandsynlige helte i deres David mod Goliat-kamp, i hvilket de, under konstante trusler, vovede at stille Argentinas blodigste militærdiktatur for retten imod alle odds og i et kapløb med tiden for at bringe retfærdighed til ofrene for militærjuntaen.

Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...

Den chokerende meddelelse om, at deres 5-årige søn Lorenzo har en sjælden, dødelig sygdom, bliver begyndelsen på en usædvanlig mission for Augusto og Michaela Odone. Til trods for prognosen er de fast besluttede på at redde deres barn, og de har flere sammenstød med læger, videnskabsfolk og støttegrupper, der kun modvilligt hjælper parret i deres søgen efter en kur. Deres utrættelige kamp sætter deres ægteskab såvel som deres tro på prøve, og grænserne for den traditionelle medicin skubbes.

Wimbledon-finalen i 1980 står mellem to af tennisverdenens største navne, Bjørn Borg og John McEnroe. Kampen om tennissportens mest prestigefyldte trofæ bliver en sportslig dyst af dimensioner og et møde mellem to yderst forskellige personligheder.

Chadwick Boseman, der imponerede som Jackie Robinson i 42, ses her i endnu en ikonisk rolle, som James Brown, The Godfather of Soul. På vej til scenen tænker Brown tilbage på sin karriere, der startede i fængslet og endte med at gøre ham til en kæmpe stjerne. Han måtte kæmpe mod både racisme og forældet tankegang i musikbranchen, men han havde også sine dæmoner, der var tæt på at gøre en ende på ham. Filmen her dækker hele turen til bunden og til toppen igen.

Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.

Berlin-muren står for fald, og alle forbereder sig på en ny verdensorden. Men på Theodore Roosevelt Army Base udenfor Stuttgart oplever soldaten Ray Elwood, hvordan hans egen kolde krig er ved at blive hvidglødende. Elwood er en charmerende småsvindler; en værnepligtig, for hvem der er lykkes at omdanne sin militærtid til en blomstrende sortbørsforretning og da den nye oversergent, Lee, ankommer og har det erklærede mål at rydde op på basen, er Elwood overbevist om, at han sagtens kan klare den nytilkomne overordnede.

Ruben vurderer risiko i forsikringsbranchen. Men at han hans kone ville forlade ham på deres bryllupsrejse, havde han ikke regnet ud. Og det på trods af at Ruben også bruger metoderne fra sit arbejde til at styre sit privatliv. Derfor er han en smule forbeholden, da søde Polly dukker op. Er hun risikoen værd?

En ung Barack Obama former sin egen identitet og møder udfordringer om race og kulturelle forskelle som collegestuderende i New York.