Da mesterspionen Lance Sterling kommer hjem fra en mission i Japan, hvor han forpurrede terroristen Killians våbenhandel, viser en forfalsket overvågningsvideo, at Lance selv stjal våbnet. Lance må derfor flygte fra sit eget agentbureau, men da han opsøger tekniknørden Walter for at få hjælp, forvandles Lance til en due, og det umage par må nu rette fejlen, stoppe Killian og redde Lances renommé.

Fire unge kvinder, som overlevede Ghostface-mordene i Woodsboro, er flyttet til New York. De håber, at de kan lægge de traumatiske begivenheder bag sig, men en ny morder er på spil.

Da CIA-agent JJ bliver sat til en lille overvågningsopgave, møder han Sophie, en sød niårig pige med ben i næsen. Hun bruger sine evner med teknologi og gadekløgt til at finde JJ’s hemmelige skjulested. Til gengæld for at holde JJ’s dække hemmeligt får Sophie ham overtalt til at lære hende at være spion. Til trods for sin modvilje opdager JJ, at han ikke kan modstå Sophie's afvæbnende charme, intelligens og talent for spionage.

Cromwell-klanen lever i den virkelige verden, bortset fra deres bedstemor, der bor i Halloweentown, et sted, hvor monstre går for at undslippe virkeligheden. Men nu har sønnen af Cromwells gamle fjende Kalabar en plan om at bruge bedstemoderens bog til at forvandle Halloweentown til en grå trist version af den virkelige verden, mens den forvandler indbyggerne i den virkelige verden til monstre.

Mens Halloweentown forbereder sig på at fejre sit 1.000-års jubilæum, vender Marnie Piper og hendes bror Dylan tilbage til Witch University, hvor der er problemer med de Sinister Sisters og fra nogen, der planlægger at bruge Marnies kræfter til det onde.

Major Reisman, igen spillet af Lee Marvin, får tildelt et nyt hold af fanger der er tidligere soldater, som enten er dømt til døden eller livsvarigt fængsel. De skal udføre en hit-and-run mission: Slå en Nazi SS General ihjel, som planlægger et mord på Hitler. Dette kan de allierede ikke tillade, da de vil have Hitler i live. Derfor bliver Reisman og hans team af fanger sendt på en selvmords mission, bag fjendens linier...

I Paris anno 1917 arbejder den sensuelle Mata Hari (Greta Garbo) under dække som erotisk danserinde. I virkeligheden er hun tysk spion, og som sådan er hun ekspert i at forføre og krænge militære hemmeligheder ud af højtstående officerer. Det er allerede gået ud over den russiske general Shubin (Lionel Barrymore), og nu har hun kastet sine øje på den unge og ambitiøse løjtnant Rosanov (Ramon Navarro). Men det hemmelige politi er på sporet af hende.

Matt Helm tager til Monte Carlo for at finde ud af hvem der har kidnappet en atomforsker. Undervejs jonglerer han drinks med den ene hånd og skønne kvinder med den anden.

Hun er fanget i cockpittet på en 747. Piloterne er blevet dræbt. Udenfor raser en voldsom storm, som ville kræve det yderste af en trænet pilot. Hun har aldrig fløjet et fly før. I kabinen bag hende holder en bevæbnet og nådesløs dræber samtlige passagerer som gidsler og han har tænkt sig at lade flyet gå ned i flammer med alle ombord.

Peter O’Donnells sexede agent debuterede allerede som seriefigur i 1963 og har lige siden indtaget positionen som verdens mest populære serieheltinde. I denne kulørte filmatisering i lækker 60’er-stil . Modesty, og ved hendes finder vi naturligvis den knivkastende ven Willie Garvin. Deres mission består i at bevogte en dyrebar last af diamanter, der skal sendes til en arabisk oliesheik. En last som lederen af verdens mægtigste forbrydersyndikat er ude efter.

Endnu en gang indkaldes major Wright af general Worden for at samle en ny gruppe "beskidte" kriminelle, med det formål at sende dem ud på en farlig og nærmest håbløs mission. Denne gang gælder det et tog fyldt med udvalgte nazi-soldater, der skal standses, inden det når til Istanbul. Et af dusinets medlemmer viser sig imidlertid at være en forræder, der sender afslørende informationer til fjenden undervejs.

Telly Savalas, der også medvirkede i biografudgaven af The Dirty Dozen, optræder igen i denne TV-opfølger af den populære krigsfilm. Denne gang leder han holdet af "beskidte" kriminelle, mordere, voldtægtsforbrydere og andre rådne æg, der hentes ud af fængslet for at deltage i en livsfarlig mission. Alle odds synes imod dem, da de står over for den velfungerende Wehrmacht, som har planer om at droppe store portioner nervegas ned over byen Washington.

Selv om både Herbert Lom, David Niven og Capucine medvirker i denne Lyserøde Panter-film, og instruktøren fortsat er Blake Edwards, lider den voldsomt under fraværet af Clouseau himself i Peter Sellers' uundværlige skikkelse. I hans sted er den uegnede Ted Wass (fra TV-serien Soap) udtaget til at spille Sergeant Clifton Sleigh, en håbløs politimand fra New York, som af Dreyfus helt bevidst får til opgave at finde den forsvundne Clouseau. For hvem siger, han skal findes?