Jeff og Amy er på vej gennem ørkenen, da deres bil bryder sammen. Heldigvis får de hurtig hjælp, da en lastbil stopper og tilbyder dem et lift. Amy kører med til nærmeste diner, hvor hun kan ringe efter hjælp, mens Jeff bliver tilbage og passer bilen. Efter lang tids venten begynder Jeff at blive utålmodig og bange. Da han kommer til dineren, har ingen set Amy. Jeff starter en desperat eftersøgning, der lynhurtigt udvikler sig til en voldsom kamp på liv og død.

Freddy Heflin har altid haft et brændende ønske om at blive politimand, men han er døv på det ene øre og må derfor nøjes med at blive byens sherif. Efter et mislykket forsøg på at dække over mordet på to sorte ungdomskriminelle, begår en New York-betjent selvmord, og hans onkel Ray Donlan forsøger at skaffe beviserne af vejen. Med hjælp fra efterforskeren fra Internal Affairs, Moe Tilden, og den nedtrykte, venneløse NYPD-betjent Gary Figgs, begynder Freddy at undersøge korruptionen i NYPD's egne rækker, da det ikke lykkes myndighederne at finde liget af den døde betjent.

Den hidsige Mr. Smith er en af de mest hårdkogte mænd der har betrådt Guds grønne jord. Det er derfor en noget uvant situation for ham, da han bliver nødt til at beskytte det mest uskyldige af alt — et lille, nyfødt barn. Smith hjælper til med fødslen midt i en skudduel, og det går hurtigt op for ham, at en lyssky magt er yderst opsat på at komme spædbarnet til livs. En bande nådesløse lejemordere under ledelse af den brutale Hertz forsøger med alle midler at udslette barnet. I en byge af kugler og udsat for den ene skudduel efter den anden, lykkes det Smith at danne makkerpar med luderen DQ, og sammen forsøger de at opklare mysteriet. Hvem er det, der står bag denne intense klapjagt på det lille barn? Og hvorfor?

Psykolog Bill bebrejder sig selv en af sine patienters selvmord, så han beslutter at tage en slapper og besøge sin gamle ven og kollega Bob i L.A. Kort efter bliver Bob myrdet og mistanken falder på hans patienter - men hvem? Bill overtager sin vens praksis og indleder samtidig et hedt forhold til pigen Rosa, der viser sig at spille en afgørende rolle i opklaringen.