Den tidligere bokser Terry Malloy kunne været blevet en mester, men nu knokler han for bossen Johnny Friendly på den gangsterstyrede havnefront. Terry begynder at blive plaget af dårlig samvittighed, da han forårsager en oprørsk arbejders død. Men det kræver Edie Doyles kærlighed, den døde arbejders søster, at få Terry til at indse, hvor dybt han er faldet.

Bick Benedict fra Texas tager til Maryland for at købe en præmie-hingst. Der møder han rancherens smukke unge datter Leslie, og de forelsker sig øjeblikkeligt. De bliver gift kort efter og vender tilbage til hans gård. Historien om dem, deres familie og deres fjendskab med cowboy Jett Rink udfolder sig over de følgende generationer.

I løbet af nogle dage udspilles på et gods en handling, der afspejler tiden, dvs. slutningen af 30'erne. En gruppe aristokrater leger med kærligheden og livet på randen af afgrunden, og dette spil har sin parallel i et tilsvarende, omend mindre elegant spil blandt tjenerskabet. Ikke blot herskabet kritiseres, tjenerskabet er ligeså snobbet og konventionelt.

Ghost Dog er en massiv, afroamerikansk mand, der arbejder som hitman for mafiaen. Ingen kender hans identitet, hvilket begrænser risikoen for begge parter. Uheldigvis bliver datteren til en af mafiabosserne vidne til et af Ghost Dog’s hits, hvorefter mafiaen ønsker at bryde samarbejdet. Permanent! Ghost Dog, der lever og arbejder efter det klassiske samurai æreskodeks, angriber - som det bedste forsvar - og til sidst er kun hans egen arbejdsgiver tilbage… Men en samurai kan ikke vende sig mod sin herre - ifølge Hagakure - samuraiernes bog.

"Jeg hedder Mikkel, hvad hedder du?" Da ræveugen Mikkel møder hundehvalpen Mads, bliver de gode kammerater med det samme og laver en masse ballade! Men en skønne dag tager Mads afsted med sin herre, fordi han skal lære at være en jagthund. Et år senere kommer han tilbage til gården som en fuldvoksen vagthund. Mikkel bor der endnu, men er de stadig venner? Mads har jo lært at fange alle slags dyr - også ræve. Kunne Mads virkelig finde på at jagte sin bedste ven Mikkel? Følg med i den spændende og sjove fortælling omg Mads og Mikkel, og så får du at se, om venskabets bånd er stærk nok!

Alfred Hitchock har iscenesat dette dejlige, komiske mysterie i New England. I hovedrollerne er John Forsythe, Academy Award-vinderen Edmund Gwenn, Mildred Natwick og lille Jerry Mathers. Derudover får Academy Award-vinderen Shirley MacLaine sin bemærkelsesværdige filmdebut. Så - hvem har dræbt Harry? Tjah! Han er død, og ingen har virkelighed noget imod det, men alle tror, at det er dem, der har gjort det.Efter adskillige opgravninger af liget, masser af humoristisk sans à la Hitchcock og kærlighedsaffærer hovedrollerne imellem, afsløres den rigtige dødsårsag, og Harry giver ingen dårlig samvittighed mere. Det er en dejlig historie og helt sikkert en anden slags film fra mesteren i spænding.

Karen White er nyhedsoplæser på TV. Efter at have medvirket i en politiaktion for at fælde seriemorderen Eddie Quist, som hun slipper fra med livet i behold, får hun voldsomme mareridt. Sammen med manden, Bill, lader hun sig indlægge på en afsidesliggende rehabiliteringsklinik der er kendt under navnet "The Colony". Om natten hører hun de uhyggeligste skrig fra skoven, og naboerne virker lige vel ivrige nok efter at få hende til at føle sig hjemme. Imens, inde i byen, opdager Karens kolleger at Eddie er sporløst forsvundet fra lighuset, og blandt hans ting finder de en mærkelig samling billeder. Det ser ud som om der kan være en bizar sammenhæng mellem seriemorderen og Karens opholdssted, og mere end en person skjuler truende hemmeligheder... Da Karen begiver sig ud i skoven for at finde svar, gør hun en skrækindjagende opdagelse - denne gang må hun ikke bare kæmpe for sit liv, selve hendes sjæl er i fare...

Clint Eastwood spiller den geniale og dybt engagerede filmskaber John Wilson, som er fast besluttet på at gøre sit nye projekt i Afrika til et personligt eventyr, hvor han skal jage en vild elefant. Det er en barsk og medrivende fortælling baseret på en roman af manuskriptforfatteren Peter Viertel, som i 1950 arbejdede sammen med instruktøren John Huston i Afrika for at lave ’Afrikas dronning’.

Jamie Dornan fra Fifty Shades of Grey spiller hovedrollen i denne romantiske, dramafyldte kærlighedshistorie. Colin er en ambitiøs forretningsmand, der havner i en skummel forretningshandel med en sheik fra Dubai, der har en svaghed for brevdue-ræs. Det bliver op til Colin at skaffe en helt speciel due fra Flandern. Han må lyve sig vej ind i duens ejers liv, men her møder han mandens fascinerede barnebarn, den unge pige Isabelle, og Colin bliver naturligvis straks forelsket i hende.

Otte år er gået, siden elitepolitibetjenten Tiger Sharp tog loven i sine egne hænder og slog manden ihjel, der myrdede hans hustru. I sin søgen efter fred vender Sharp tilbage til sin hjemegn, men da en bande hensynsløse krybskytter krydser hans vej og voldtager og myrder hans datter, slår det klik. Efter otte år i hi vågner den rasende bjørn til live, og bevæbnet til tænderne igangsætter Sharp et bloddryppende hævntogt!