Jonathan Harker er blevet inviteret til Draculas slot under dække af at være en bibliotekar, som skal indeksere grevens bibliotek. I virkeligheden kommer Harker for at tilintegøre ondskaben, for han ved, hvem og hvad Dracula er. Da Harker ikke vender tilbage, tager Van Helsing til Draculas slot for at finde ud af, hvad der er sket. Van Helsing finder ud af, at Dracula er i byen, og at han ønsker Lucy, som sin nye ledsager.
Han er sympatisk, sexet og han kan godt li' at sove længe. Du synes måske, at han lyder som den perfekte nabo, men før du inviterer Jerry ind til en godnatdrink, er der lige en ting du bør vide. Jerry foretrækker sin drink varm, rød og direkte fra halspulsåren! Kun den 17 år gamle Charley Brewster kender Jerrys blodige hemmelighed. Da Charley ikke kan overbevise nogen om sandheden, går han til gyserværten fra TV, Peter Vincent, der engang var kendt som "Den Store Vampyrdræber" fra filmene. Kan disse dødelige redde Charley og hans kæreste, Amy, fra den morderiske blodsugers dødbringende favntag?
Da Caleb møder den smukke Mae, er han fortabt. Ukendte kræfter trækker i ham. - Og Mae har intet imod hans stormende følelser..... Hun besvarer dem med hede og voldsomme kys. Så hede, at Calebs hud brænder som Helvedes ild. Dermed er hans skæbne for evigt beseglet. Han har ikke længere sin frie vilje. Han er nu blot et lydigt redskab.
Golfkrigen, 1991. Jack Starks overlever et pistolskud i hovedet, men får hukommelsestab. Og da han efter hjemkomsten til Vermont bliver beskyldt for mord, er der intet, han kan gøre… Han bliver indlagt på en lukket afdeling og udsat for en ny, kontroversiel behandlingsform. Stærkt påvirket af hallucinogene stoffer rejser han ud i fremtiden, hvor han møder Jackie. Hun gemmer på nøglen til den mørke fortid, Jack ikke kan huske… Og da hun opdager, at Jack er fire døgn fra sin dødsdag, må de sammen prøve at undgå det uundgåelige…
For nogle er de blot en legende, et lifligt gys i biografmørket. For Jack Crow er de særdeles virkelige - og han har viet sit liv til at udrydde dem fra jordens overflade. Jack Crow er vampyrjæger, udsendt af Vatikanet som menneskehedens våben mod mørkets djævle. Crow har ikke tal på, hvor mange vampyrer han og hans kobbel af jægere har udrenset - men én særlig vampyr har altid undveget ham. Valek. Nogle siger, han er ældre end tiden selv. At han stod klar, med månelyset glimtende i hjørnetænderne, da det første menneske kravlede ned fra trækronerne. Nu mødes de to i et nådesløst opgør, der kan afgøre, hvem der er herre på denne jord i det nye årtusinde...
En gruppe adrenalin-junkier beslutter sig for at bestige K2 (verdens - ikke højeste - men sværeste bjerg at bestige) på trods af dårlige vejrvarslinger! Dumdristigheden straffes naturligvis, og de bliver begravet i en spalte i isen under en lavine. Fra en bjerg-hippie-lejr for foden af K2 beslutter man at sende et redningshold op i de højere luftlag. Armeret med et yderst følsomt sprængstof, som skal bruges til at fjerne isen over de forulykkede bjergbestigere, drager et hold helte nu op ad bjergets golde overflade
I det 21. århundrede har den mystiske sygdom hemophagia givet en gruppe mennesker superkræfter. Dette gør magteliten utryg, så de forsøger efter bedste evne at udrydde de muterede mennesker. En af de smittede er krigerkvinden Violet, der absolut ikke har til hensigt at overgive sig frivilligt. I stedet er hun fast besluttet på at give magthaverne benhård og skånselsløs kamp til stegen.
Den modige agent, Augustus Gibbons, der er leder af National Security Agency, bliver sammen med sin makker, teknikeksperten Toby Lee Shavers, udsat for et dødbringende attentat i det tophemmelige operationscenter, og de når med nød og næppe at undslippe. Gibbons har stærk mistanke om, at de ukendte gerningsmænd er blevet hyret af en radikal gruppe indenfor regeringen. En gruppe, som er stærkt utilfredse med den amerikanske præsident, og som ønsker at ovetage magten med alle midler. Gibbons hyrer da den lettere anløbne agent Stone til at hjælpe med at forhindre magtovertagelsen. Den lille gruppe får for alvor travlt, da præsidenten bliver kidnappet efter en voldsom ildkamp, så Stone og hans venner står nu ansigt til ansigt med en fjende, der har alle moderne våben og mandskab til rådighed…