Da den vanærede præsident Richard Nixon indvilligede i at lade sig interviewe af tv-stjernen David Frost, troede han, at det ville være vejen til at redde sit plettede ry. Men David Frost, der var på jagt efter seertal og et navn som seriøs talkshow-vært, viste sig også at blive en af Nixons mest frygtindgydende modstandere. Han tvang Nixon ud i en boksekamp på ord, som fuldstændigt ændrede folks opfattelse af politik.

Den 14-årige katolik Maria er vokset op i strengt religiøse omgivelser, og hun følger sin families fundamentalistiske leveregler til punkt og prikke. Men da Marias konfirmation nærmer sig, begynder hun at føle en splittelse mellem hendes kærligheden til Jesus og de fristelser, som den moderne verden tilbyder - herunder den verdslige kærlighed i form af skolekammeraten Christian. Filmen blev af anmelderne kaldt uafrystelig og sammenlignet med bl.a. "Breaking the Waves".

Under 2. verdenskrig får kemikeren Kurt Gerstein til opgave at udvikle en gas, der kan bekæmpe utøj i soldaternes lejre ved fronten. Men da han opdager, at hans gas bliver brugt til at dræbe jøder i kz-lejre, går han bag om ryggen på SS og kontakter Vatikanet i håb om at få paven til at fordømme grusomhederne

32-årige Bridget Jones bor i London, arbejder på et forlag, fester med vennerne - men mangler i den grad en kæreste. Problemet er, at tingene ikke ligefrem bliver lettere at håndtere, når små og store problemer - såsom at skære ned på cigaretterne, smide nogle overflødige pund og finde den store kærlighed - bliver krydret med desperationen efter at gøre noget her og nu. Bridget kaster sig ud i et forhold til sin charmerende, men glatte chef, Daniel Cleaver, og samtidig bliver hun ved med at rende ind i den knastørre advokat Mark Darcy, som hendes mor har forsøgt at få hende til at date med. Men hvem skal hun vælge?

En postmester fra Provence bliver forflyttet til Bergues i Nordfrankrig, hvor både folket og dialekten kaldes Chtis. Han ankommer iført dynejakke og en masse fordomme mod de indavlede, fordrukne og regnvåde nordboere. Han lærer dog hurtigt, at disse mennesker er både gavmilde og gæstfri.

Tally (Michelle Pfeiffer) har en drøm - hun vil være tv-nyheds-reporter. Warren (Robert Redford) er nyhedschef på den regionale tv-station og giver den tidligere servitrice chancen. Warren og Tally indgår et lærer og elev forhold, der senere udvikler sig til en hed romance. Men efter en tid kan Warren ikke lære Tally mere, og deres forhold står på spil.

Man kaldte det djævelens musik! - Hvortil Jerry Lee Lewis drævede med én af sine karateristiske fanden voldske svar: "Hvis jeg skal af helvede til, bliver det i hvert fald i selskab med mit klaver!" I 1956 ramte Luisiana-drengen Jerry Lee Lewis verden som en lavine af lyd, da han flyttede til Memphis og udfordrede Elvis som konge af den ny tids musik. Det skulle blive til den vildeste rejse - men den varede ikke helt så længe, som planlagt...