Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

Throne of Blood er baseret på Shakespeares skuespil Macbeth, men den er så meget mere end bare en almindelig adaptation af det berømte stykke. Historien udspiller sig i Japan under samuraiernes storhedstid. Vi følger en hærleder, som på grund sin kones magtbegær lader sig overtale til at myrde lederen af den selvsamme klan, som han er medlem af. Den slags forræderi betaler sig sjældent, så der går ikke lang tid, før klanens øvrige divisioner rejser sig mod ham, og det hele bliver en kamp om, hvem der nu skal besidde tronen og bestyre klanen.

En kærlighed kan forandre dit liv. Et liv kan forandre verden. Fra skaberne af "I Can Only Imagine" kommer en inspirerende og uforglemmelig kærlighedshistorie. Genopdag kærlighedens mirakel i "I Still Believe", som er baseret på den sande historie om den succesrige sanger Jeremy Camp.

I 1928 er Los Angeles' politi præget af korruption og magtmisbrug. Det opdager Christine Collins, da hendes søn Walter en dag forsvinder sporløst. Fem måneder senere annoncerer politiet, at Walter er fundet i god behold. Desværre er det ikke sandt - for drengen, som Christine får hjem, er ikke hendes søn. Men politiet bryder sig ikke om negativ omtale, og da Christine gør opmærksom på, at drengen ikke er Walter, bliver mareridtet kun værre.

Chadwick Boseman, der imponerede som Jackie Robinson i 42, ses her i endnu en ikonisk rolle, som James Brown, The Godfather of Soul. På vej til scenen tænker Brown tilbage på sin karriere, der startede i fængslet og endte med at gøre ham til en kæmpe stjerne. Han måtte kæmpe mod både racisme og forældet tankegang i musikbranchen, men han havde også sine dæmoner, der var tæt på at gøre en ende på ham. Filmen her dækker hele turen til bunden og til toppen igen.

Menneskets seksualitet var i 1940’erne et mysterium for amerikanere i alle samfundslag – også for den nysgerrige professor Alfred C. Kinsey, som besluttede sig for at forske i emnet. På baggrund af mange tusinde interviews om mænd og kvinders sexvaner, udsendte han en rapport, der sprængte USA’s moralske mødom med en rambuk. Rapporten solgte 300.000 eksemplarer på en måned og viste til stor forargelse, at 92 % af de amerikanske mænd onanerede, at 85 % havde haft sex før ægteskabet, og at halvdelen havde været deres koner utro. Men der skulle mere til at tilfredsstille Kinseys nysgerrighed, og forskningen stoppede ikke her. Hverken på det professionelle plan – eller det private...

Da astronauten Gene Cernan fra Apollo 17 trådte ud på månen i december 1972, efterlod han sine fodaftryk og sin datters initialer i månestøvet. Det var hans tredje og sidste rumrejse. Fra affyringsrampen på Cape Kennedy og ved hjælp af sjældne arkivfilm, hjemmevideoer, scrapbøger og interview fortæller Gene Cernan her sin historie om, hvordan hans brændende ambitioner bar ham fra en stilfærdig forstad i Chicago til vilde og farlige oplevelser på månen.

Dette er genfortællingen af den bibelske beretning om Jesus fra Nazareth, fra fødslen til himmelfarten.