George Bailey er en tilsyneladende lykkelig familiefar, der inderst inde føler, at hans liv er forfejlet. Ingen af hans drømme er blevet realiseret, og den årelange kamp mod byens hensynsløse rigmand ser ud til at slutte med et totalt nederlag. George overvejer at begå selvmord, men hans skytsengel vil gøre alt for at overbevise ham om, at hans liv ikke er så mislykket endda - at det er herligt at leve.
I år har Clark Griswold (Chevy Chase) lovet familien, at de skal holde en hyggelig gammeldags jul sammen. Før vi overhovedet når til julesangene, pynter han op med grinagtige fjollerier i den uopslidelige favorit ”Fars Fede Juleferie”. Man tror, det er løgn. Der er 25.000 lamper på taget, kalkunen eksploderer på middagsbordet, og beredskabsstyrken har omringet huset. I de andre skøre roller ser vi Beverley D’Angelo, Randy Quaid, Julia Louis-Dreyfuss, Juliette Lewis, William Hickey og flere andre. Og John Hughes’ manuskript er fyldt med humor, varme og lutter tåbeligheder. Det er juleløjer for alle pengene!
De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.
Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?
Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.
Et kærligt show, hvor Mick Øgendahl sætter sig op i julemandens kane og ser det hele lidt oppefra. For spørgsmålene hober sig op: Hvorfor har vi pludselig et træ i stuen, hvorfor drikker vi varm rødvin, hvorfor hedder det en musetrappe, og er klejnen den ulækreste kage, verden endnu har set? Mick Øgendahl har langt fra alle svarene. Men han tager dig med på en herlig forvirrende rejse igennem den søde juletid.