Kaptajn John Boyd er blevet udråbt som kujon, da han gemte sig under et angreb i den mexicansk-amerikanske krig. Han er derfor nu blevet forvist, sammen med en gruppe soldater, til det øde Fort Spencer i Sierra Nevada-bjergene. Her støder de på den fremmede mand, Colqhoun, som viser sig at have en helt særlig appetit, for kannibalisme.

I et racisme-plaget kvarter af Melbourne overfalder og chikanerer nogle psykopatiske nazi skinheads konstant en gruppe lokale vietnamesere, som til sidst får for meget og samlet går til angreb på deres plageånder.

Cary Grant, Douglas Fairbanks Jr. og Victor MacLaglen er tre officerer og ubrydelige venner, der er udstationeret i 1890’ernes Indien under det britiske kolonidømme. Da telegraflinien til en fjern post bliver afbrudt, sendes de tre af sted for at undersøge sagen. Her støder de på en religiøs sekt, som med alle midler vil drive englænderne ud af landet. I en kamp mod sektens medlemmer bliver trioens indiske vandbærer Gunga Din den store helt

Den unge pilot Clifford får fingrene i en tophemmelig jetpack, og med hans mekanikers hjælp må han stoppe nazister og redde pigen han elsker.

I en ikke så fjern fremtid bliver morgendagens soldater udvalgt ved fødslen. Gennem et helt liv optrænes de med det ene mål for øje: At gøre dem til nådesløse dræbermaskiner. Sergent Todd er en af disse soldater, som længe har været forrest i feltet, indtil han bliver slået ud af de nye genmanipulerede soldater, de såkaldte Caine-typer. Soldaten Caine 607 bliver Todds overmand, og som straf bliver Todd sendt til en øde planet, hvor han skal tilbringe resten af sit liv. Planeten viser sig imidlertid ikke at være helt øde, men tværtimod befolket af et lille samfund, der nedstammer fra en ekspedition, som styrtede ned på planeten for år tilbage.

Da han var barn, gjorde Tommy Jarvis dét, som mange andre forsøgte med døden til følge. Han dræbte Jason Vorhees, massemorderen, som terroriserede beboerne ved Crystal Lake. Men nu, mange år senere, plages Tommy af frygten for, at Jason måske ikke er helt død. Derfor går Tommy sammen med en ven hen på kirkegården for at åbne Jasons grav. Desværre for Tommy (og meget beklageligt for hans ven) finder de ikke et rådnende lig, men en meget veludhvilet Jason, som vender tilbage fra de døde til endnu mere blodig vildskab i Friday the 13th, Part VI: Jason Lives!

Lige siden den sindssyge morder Jason Voorhees blev lagt i lænker på bunden af Crystal Lake, har den nærliggende sommerlejr ikke haft problemer... ikke et eneste mord. I år har en af sommergæsterne dog medbragt en dødbringende hemmelighed. Tina Shepherd kan se ind i fremtiden og få ting til at svæve i luften. Hendes læge ved, hvor farlig telekinese kan være, men han er ude på at udnytte hende - ikke hjælpe hende. Og nu er det for sent. Tina har ved et uheld befriet Jason fra hans våde grav - og blodbadet er i gang. Tinas specielle kræfter er hendes eneste håb om oplevelse, men hvad kan en teeagepige stille op over for en sindssyg øksesvingende morder?

New York får et problem, da den uudryddelige psykopatiske djævel Jason Voorhees vender næsen mod byen - og maler den "rød". Efter en chokerende genrejsning fra graven går Jason om bord på et krydstogtskib, der er fyldt med teenagere på vej til New York. Han forvandler hurtigt turen til de fortabtes sidste rejse. Et af hans rædselsslagne ofre undslipper ned i Manhattans mareridtsagtige labyrint af undergrundsbane og kloakker blot for at møde Jason en sidste gang.

Denne gang er Jason tilbage med endnu flere overnaturlige kræfter, der gør ham i stand til at myrde løs som aldrig før. Heldigvis møder han også denne gang alvorlig modstand. Så selvom uskyldige dør til højre og venstre, så Kan Jason ikke være sikker på at gå af med den endelige sejr.