Livet er benhårdt og uretfærdigt for de engelske krigsfanger i den japanske fangelejr under 2. verdenskrig. Kun major Celliers protesterer åbenlyst mod den dårlige behandling. Det synes den japanske kaptajn Yonoi bestemt ikke om, men han må alligevel beundre Celliers for hans ukuelige vilje.
Journalisten Selena stirrer på avisartiklen i sin hånd. Hendes mor, Dolores, som hun ikke har set i årevis, er under mistanke for mord. Modvilligt vender Selena hjem til sin fødeby for at hjælpe sin mor. Selena er nu langt fra sikker på, at den bryske Dolores er uskyldig. For hvad var det egentlig, der skete med Selena's far for 20 år siden?
Et filmhold er i gang med optagelserne til filmatiseringen af John Fowles berømte roman, hvor den ellers forlovede biolog Charles forelsker sig i Sarah, der har et skidt rygte efter en affære med en fransk løjtnant. Skuespillerne Anna og Mike spiller de to hovedroller og under optagelserne indleder de to et forhold, der på mange måde minder om den film, de indspiller samtidig.
De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.