De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Baron Manfred von Richthofen er den mest frygtede og hædrede pilot i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. Piloterne ser kampene i luften som en atletisk udfordring i teknisk kunnen og ærværdigt skuespil mere end egentlig krig og tabte menneskeliv. Baronens forelskelse i sygeplejersken Kate åbner dog hans øjne for det faktum, at piloterne udelukkende benyttes til propaganda, og han fanges mellem sin foragt for krigen og sin ansvarsfølelse over for eskadrillen.

Depressionen har nået Kit Kittredges hjem. Hendes far er blevet arbejdsløs, og de bliver tvunget til at tage imod lejere for at kunne beholde huset. Kits nye ven, Will, beskyldes for en række tyverier. Sammen prøver de at finde de skyldige.

Hvem er Susan? Roberta har i længere tid lagt mærke til en serie efterlysningsannoncer i avisen. For at sætte kulør på sin kedelige hverdag beslutter hun sig for at møde op til et af stævnemøderne mellem den mystiske Susan og annoncernes afsender. Inden hun når så vidt, kommer hun i besiddelse af Susans jakke - og da hun ramler ind i en lygtepæl, mister Roberta hukommelsen og tror, at hun selv er Susan!