Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

Ville du kunne dræbe din bedste ven? 42 tilfældige unge stilles over for dette spørgsmål, da regeringen vedtager en ny radikal lov for at dæmme op for et truende ungdomsoprør. Loven går ud på, at de unge mennesker sendt ud på en øde ø, hvor de bliver udstyret med våben. Og her gælder det om at dræbe eller blive dræbt, idet kun én får lov til at forlade øen i live.

Aoyamas kone er død for flere år siden. Hans søn presser ham til at finde en ny kone, før han bliver for gammel. Også hans ven Yoshikawa synes, det er på tide, han kommer videre, og tilbyder sin hjælp. Under påskud af at holde en audition interviewer Yoshikawa og Aoyama en række kvinder for at finde den perfekte kone. Aoyama falder hurtigt for een bestemt pige, og efter et par korte møder er han overbevist om, at hun er hans drømmekvinde. Men er hun så perfekt, som hun giver sig ud for at være? Hvilken mørk hemmelighed gemmer hun på? Selv med din vildeste fantasi vil du have svært ved at forestille dig, hvor langt Audition vil gå. Filmen starter som en sød kærlighedshistorie, men snart begynder uhyggen at melde sig. Efterhånden sniger den sig over i thriller og senere i gys, for derefter at blive rigtig perverteret og bizar. Dette er IKKE en date film. Det er IKKE en film for sarte sjæle. Og det er IKKE en film, man skal se, hvis man synes, at kærlighed overvinder alt.