en besynderligt populære komiker Sebastian Maniscalco, der spillede Crazy Joe Gallo i The Irishman får chancen for at hvile skuespillermusklerne i denne film, hvor han spiller sig selv - og han har selv skrevet historien! Vi følger Sebastian, hvis forlovede opfordrer ham til at tage sin immigrantfar Salvo (Robert De Niro), med på en weekendtur med hendes superrige og yderst excentriske familie. Weekenden udvikler sig til noget, der kun kan beskrives som et kultursammenstød!
De er fjollede med fugle. Entreprenøren Kenny, programmøren Brad og direktøren Stu smider gerne alt, de har i hænderne, hvis der er håb om at få øje på en sjælden fugl. Kenny har rekorden i at se flest arter i Nordamerika på et år, men i år er der seriøs konkurrence. Både Brad og Stu drømmer nemlig om at blive verdens bedste fuglespotter - og snart går den vilde jagt på tværs af kontinentet.
Mickey Rooney og Robert Strauss spiller to lykkejægere, som forvilder sig ind på et testområde for atombombesprængninger et sted ude i ørkenen. De føler sig overbevist om, at stedet er fyldt med kostbart uranium, og Strauss tager til byen for at få fat i et skøde på området. Rooney overnatter i ørkenen, hvor der samtidigt foretages en sprængning et stykke derfra. Senere, da hans hoved begynder at gløde i mørket, er han klar over, at noget er gruelig galt.