Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..
Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!
I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.
En ung kvinde er gift med en læge. Selv om hun elsker ham, har hun problemer ved at gå i seng med ham, og en dag begynder hun hemmeligt at arbejde som prostitueret på et bordel for at få udlevet sine seksuelle fantasier. Da en af hendes kunder bliver besat af hende, går det galt.
Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m.
Når det kommer til jægerfly og damer er piloten Pete Mitchell bare kongen. Trods hæftig konkurrence med kollegaen Kasansky står Pete til at vinde den eftertragtede jægertitel "Top Gun". Men det hele går galt, da Petes ven dør. Heldigvis får han endnu en chance for at vise sit værd, da uidentificerede fly kommer ind i luftrummet.
Sorte Theresa er både smuk og klog, så det er ikke mærkeligt af hendes far Percy er noget stolt. Glæden er også stor, da Theresa finder sit livs kærlighed ved navn Simon. Glæden blegner dog, da Percy opdager at den udkårne er hvid. Pludselig har faderen en masse at udsætte på den kommende gom, og bedre bliver det ikke af at Simon har en klar tendens til klodsethed, når han er nervøs.
De er så tæt på hinanden, som kun søstre kan være, men de har ikke talt sammen i årevis. Grunden til den kolde luft er de selvfølgelig uenige om, men de beslutter sig for at lægge striden bag sig, da Pauline inviterer Margot med til sit bryllup. Margot lader et ødelagt ægteskab blive hjemme i New York, men tager sin lidt for tidligt modnede søn Claude med. Mødet med brudgommen Malcolm forløber ikke godt. Han er under søsterens værdighed, mener Margot. På en anden side er spørgsmålet, om hun bare er dukket op til Paulines bryllup for at kritisere… eller for at slippe væk fra ægteskabet, besøge elskeren Dick (som i øvrigt er far til Paulines barnepige) og deltage i et fremstød for sin seneste bog.
Der var engang en smuk alenepige, der boede i et fortryllet land. Hun havde en masse gode venner og et ønskejob, men led af søvnløshed. Hun længtes efter den dag, hvor prinsen på den hvide hest ville dukke op, så hun endelig kunne få noget søvn.