Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.

Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.

Tre smukke kvinder, som har haft deres andel af problemer med mænd, går sammen og vælger en tilfældig mand, som de filmer og forfører for senere at kunne ydmyge ham. Men der opstår problemer, da den tilfældige mand er med på spøgen.

Roderick Blank's liv tager en overraskende drejning, da han modtager en e-mail, der indeholder navnene på samtlige personer, han har dyrket sex med - og også navnene på dem, som han vil komme til at dyrke sex med i fremtiden.

Sarah Michelle Gellar er en ung juniorredaktør, Brett, som arbejder på et lille forlag i New York. Her møder hun en dag den litterære løve Archie Knox (Alec Baldwin), som straks viser sin åbenlyse interesse for hende. 50-årige Archie og unge Brett flytter sammen, og Brett nyder at være genstand for hans charme og opmærksomhed. Men hvad der også flytter med, i overført betydning, er Archies brogede fortid af eks-hustruer og tidligere kærester.

Den unge og charmerende Nicko (Ashton Kutcher) lever et liv, som kun de færreste tør drømme om, han scorer sig til en luksuriøs livsstil ved at servicere rige kvinder i sengen - og han er djævelsk god til det! Under palmerne i det solbeskinnede Hollywood Hills nyder han livet som player på byens trendy klubber. Her møder han gudesmukke kvinder, der er parate til at lade en "Toy Boy" bo i deres hjem et stykke tid til gengæld for noget vild og uforpligtende sex.

Lucy (Kate Hudson) fordriver tiden som kombineret tjener og sangerinde på en restaurant, mens hun afventer den store kærlighed. Han kommer let og elegant ind ad døren midt i et af hendes sangnumre og hedder Adam (Stuart Townsend). Det hele forløber planmæssigt. Snart skal de giftes, men Adam viser sig at have haft travlt undervejs i deres kærlighedsforhold. På kort tid har han nået at forføre Lucys to søstre, hendes bror og dennes kæreste. Det hele ender dog som det skal med Lucy og Adams bryllup; dvs. ægteskab inklusiv hemmeligheder – begge parters hemmeligheder vel at mærke. Og det er åbenbart helt okay.

Anna går meget op i sit arbejde som kostumedesigner og forsøger at gå så lidt op i kærlighed og romantik som muligt! Hun er nemlig bange for at blive såret, og løsningen er at være fri og uafhængig. Sammen med sin nye lejer, den festlige Camilla, går hun i byen og har flygtige, uforpligtende forhold til mænd - men så dukker den store kærlighed eks-kæresten Johan op. Og han er klar til at forsøge igen.