Judah Rosendahl er en retskaffen og ærlig øjenlæge med en succesfuld praksis, en hengiven kone, børn og et dejligt hjem. Han har en affære med stewardessen Delores, og i et par uger føler han sig ung igen. Men da det går op for Delores, at han ikke vil forlade familien, begynder korthuset at falde fra hinanden. Hun bliver rasende og truer med at fortælle om affæren. I ren desperation klager han sin nød til sin bror, der har forbindelser til mafiaen.
3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.
I denne lidt skøre, men sympatiske spændingskomedie af Arthur Hiller er den unge forlagsredaktør George Caldwell (Gene Wilder) på vej i toget fra Los Angeles til Chicago, da han overværer, at en myrdet person bliver smidt ud af toget. Da ingen tilsyneladende tror på ham, sætter han sin egen undersøgelse i gang, men det eneste, han opnår herved, er at sætte morderen på sporet af sig. Undervejs lærer han den smukke Jill Clayburgh at kende.
Med kort varsel melder den amerikanske præsident sin ankomst til den lille by Suddenly. Byens sherif og nogle specialagenter sørger for sikkerheden, men tre koldblodige mordere er kommet dem i forkøbet. De har forskanset sig i et hus, taget dets beboere som gidsler og har fra husets stuevindue en perfekt mulighed for at skyde præsidenten, når han stiger ud af toget på stationen. Men så begynder en nervekrig mellem gidslerne og attentatmændene.
Bob Crane spillede sidst i 60'erne og i begyndelsen af 70'erne Robert Hogan i den pæne og artige sitcom 'Hogan's Heroes'. Men om natten slog han sig sammen med partyvennen John Carpenter løs med masser af sex. Han var erklæret swinger og optog gerne løjerne på video. Indtil han i 1978 brutalt blev slået ihjel.
Kærligheden i alle nuancer udgør nerven i den romantiske handling, der udspiller sig på og omkring en populær café i Oregon. Her møder vi den lokale forfatter og professor Harry Stevenson, som ser hvordan kærligheden påvirker byens beboere. De forelsker sig, forbedrer hinanden og drømmer om at blive ramt af den store kærlighed. End ikke Harry kan modstå Amors uberegnelige leg.
Terrorister truer verden med atomkatastrofe, hvis ikke det kidnappede tog med deres selvbyggede A-bombe får fri passage ned gennem Europa - med kurs mod Irak. Mike Graham fra UNACOs specialtrænede styrker i USA flyves til Tyskland for personligt at tage sig af terroristerne. Efter et mislykket angreb på toget, bliver ligene af dræbte gidsler kastet ud på forskellige jernbane stationer. Med verdenspressen i hælene tordner Dødens Tog sydpå gennem de forskellige lande, og Mike Graham planlægger den sidste og altafgørende offensiv