Gertrud er gift med politikeren Gustav og har et forhold til den unge musiker Erland. Før ægteskabet havde hun et forhold til digteren Gabriel. Alle tre er mænd for hvem arbejdet har højeste prioritet, mens det for hende er kærligheden. Derfor bryder hun med dem alle og vælger selvstændigheden. Mange år senere ser den gamle Gertrud sammen med vennen Axel tilbage på sit liv.

På en ærketypisk engelsk pigeskole i 1930erne holder en klike på seks piger sammen, især for at være i nærheden af deres karismatiske svømmelærer Miss G (Eva Green). En dag ankommer en ung spansk elev ved navn Fiamma (Maria Valverde), og hun bjergtager ganske sine omgivelser, herunder Miss G. Ved søen fortæller hun historier om sine rejser til Indien sammen med sin far, men det varer ikke længe, før der kommer kraftige krusninger på vandet.

Kathleen er i gang med sin doktorafhandling på et universitet i New York. Som så mange andre mennesker føler hun sig frastødt af vold? men også lidt pirret. Så pirret at hun forsker i, om ondskab er medfødt. En aften, da Kathleen spadserer i Manhattans pulserende gadeliv, får hun pludselig følgeskab af en ung smuk kvinde. Inden hun får set sig om, bliver hun hevet ind i en gyde og overfaldet. Senere, da hun er kommet sig over chokket, opdager hun mærker efter et tandsæt på halsen. Mærker, der ligner et vampyrbid. En ubeskrivelig trang fylder hende. En umættelig tørst efter fisk eller menneske blod. Ondskab er altså ikke altid medfødt?

Mediemogulen William Randolph Hearst er helt ufattelig, stinkende rig. Så rig, at han kan tillade sig hvad som helst uden nogen løfter et øjenbryn - så som at installere spionudstyr i alle gæstekahytter på den overdådige lystyacht - og så magtfuld, at man uanset hvad, bare tropper op, når han inviterer. Med verdensberømte Charlie Chaplin i spidsen har Hearst sat toppen af jet-settet stævne. Han ønsker at sole sig i berømtheder mens de fejrer hans fødselsdag med et dekadent weekendorgie på havet. Illegal sprut, villige starletter, tidens inciterende Charleston-rytmer og swingende jazz. Dette er den saftige fortælling om en fest, der løber løbsk, og den sandfærdige beretning om en forbrydelse, der bliver dysset ned.