London, September 1971. Den engelske hovedstad sover trygt, mens tyve tømmer talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier. En sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.

Den garvede Cleveland-strisser "Big Bob" Carter og hans kone Ethel fejrer deres sølvbryllup med en campingtur til Californien sammen med deres nærmeste: datteren Lynn og hendes mand Doug- og deres spædbarn Catherine - samt teenagerne Brenda og Bobby. Alt går efter bogen, indtil Big Bob får den id‚ at skyde genvej gennem ørkenen. Da bilen bryder sammen, går det langsomt op for dem, at den er helt gal. De er ikke så alene, som de først troede. For gemt væk i ørkenen bor en gruppe overlevende fra de amerikanske atomprøvesprængninger i 1950'erne - hæslige, glubske, blodtørstige misfostre, som kaster sig over den lille familie

Nede i det det mørke, mudrede vand i Amsterdams berømte kanaler lurer en morder. Hver nat kryber han ud af vandet, dræber tilfældige mennesker og forsvinder igen uden et spor. Stakken af lig bliver større og større, mens panikken breder sig i byen. Midt i dette kaos prøver politimanden Eric Visser desperat af finde hoved og hale i sagen, ubevidst om at hans smukke nye kæreste muligvis er det næste offer!

Chris laver en U-vending for at skyde genvej ad en øde grusvej. Dybt inde i en skov møder han fem venner på campingtur. Deres bil har fået flået dækkene op af pigtråd, som tilsyneladende er spændt ud med vilje. Tusmørket sænker sig, og på vej efter hjælp finder de en hytte fyldt med våben og souvenirs fra en usandsynlig makaber jagt. Men hvem eller hvad er det, der jager?

Cobretti er lovens lange arm. Armeret med hans maskingevær med laser-sigte og hans Colt 45, er han den slange der forgifter USA's underverden. Da Cobretti en dag kommer på sporet af en hær af morderer, der vil skabe en ny orden bliver hans mission at beskytte det eneste vidne (Brigitte Nielsen).

På USA's sikreste universitet begynder de studerende en efter en bogstavelig talt at tabe hovedet. Måske er der en naturlig forklaring eller er storbyens legender - vandrehistorierne - ved at blive til blodig virkelighed?

Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...

Donna glæder sig til sit afdansningsbal, hvor hun sammen med alle sine venner skal skabe masser af gode minder til fremtiden - minder, som Donna håber kan udslette de grusomme, hun bærer rundt på fra fortiden. Desværre bliver aftenen langt fra som planlagt, da en koldblodig morder besat af hævn beslutter sig for at udslette Donna, hendes venner og alle, der fester netop denne aften. Årets store bal udvikler sig hurtigt og brutalt til en aften, alle vil huske - hvis de overlever.

Michael Griffin, en usynlig attentatmand, der bliver til en vanvittig morder da resultatet af et usynlighedsserum på forsøgsstadiet gør ham sindssyg, samtidig med at det fremkalder en langsom, pinefuld død. Maggie Dalton, en smuk, intelligent forskningsbiolog, er den eneste, der kan holde ham i live - men da regeringen bruger hende som lokkemad for at lokke Griffin i en fælde, må hun henvende sig til Frank Turner, en detektiv fra drabsafdelingen i Seattle, for at få beskyttelse. Efterhånden som Griffin bliver mere og mere farlig og ude af kontrol, har Turner kun et valg for at holde Maggie i live: Han er nødt til at indtage usynlighedsserum og selv blive en Hollow Man.

Dybt inde i det nordlige Californiens skove, i hjertet af den berygtede Emerald Triangle, ligger en fjern hytte. Beboerne kæmper for at bekæmpe de gentagne angreb og bortførelser fra mystiske væsner, der har plaget dem i årevis. Da en lokal pottebonde bliver indhentet af en egensindig gruppe campister, eskalerer situationen hurtigt til totalt blodbad.