Borgerrettighedsforkæmperen Ivan Cooper har travlt med de sidste forberedelser inden starten på en fredelig protestmarch i den nordirske by Derry - bl.a. med at overtale de forskellige grupper på den irsk-katolske side til ikke at lave ballade. I det militære hovedkvarter er stemningen også anspændt. Den britiske øverstkommanderende er opsat på at statuere et eksempel og har udkommanderet ekstra mandskab i form af hårdkogte 'paras' (faldskærmssoldater). Pga. den overvældende militære tilstedeværelse forsøger Cooper at omdirigere demonstrationen. Men en del af demonstranterne fortsætter ad den planlagte rute og ryger dermed lige direkte ind i briternes afspærringer, hvor soldaterne venter med skarpladte våben...
Det aldrende bøssepar Ben og George bliver endelig gift efter 39 år sammen. Men deres ægteskabelige lykke kommer under svært pres, da George fyres fra sit arbejde som musiklærer. Situationen tvinger parret til at bo hver for sig hos deres respektive venner, mens de forsøger at sælge deres lejlighed og leder efter et billigere sted at bo.
I en aldeles almindelig by i USA bor 2 aldeles almindelige forældre med deres aldeles almindelig niårige søn Jesse. Men er han virkelig så almindelig? Til sin store forbavselse får familien en dag besøg af to aldeles usædvanlige og sjældne gæster: to buddhistmunke ved navn Norbu og Champa. De har rejst helt fra det lille bjergrige Bhutan nær Nepal til Seattle i USA i troen på, at lille Jesse er en reinkarnation af en af deres mest ærede og højagtede ledere. Nu vil de tage Jesse med tilbage til klostret ved Himalayas fod for at bevise, at de har ret. Langsomt udskiftes mistænksomhed med nysgerrighed og Jesses far beslutter sig for at ledsage sin søn til den anden side af jordkloden. Dette bliver indledningen på et storslået eventyr, som vil forandre deres og mange andres liv....
Julie Delpy har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i Two Days in Paris om to New Yorkere, fotografen Marion og indretningsarkitekten Jack, der tager til Europa for at puste nyt liv i deres forhold. I Venedig bliver de begge syge, men snart er de friske igen og forventer sig en masse af Paris. Marion vil besøge sine franske forældre, mens Jack mere er optaget af at fotografere byens berømte monumenter. Vil de mon kunne redde det skrantende forhold?
Vi befinder os i 80'erne på Camden College, en rig men temmelig fritænkende skole i New England. Her mødes en jomfru, en narkotikadealer og en biseksuel i en kompliceret kærlighedstrekant.
Desert Savings Bank har fået et nyt slogan: “Røveri”! Kan det være nogle af de ansatte? Ja, stort set allesammen! Tre af medarbejderne har nemlig - uafhængigt af hinanden - røvet banken i løbet af samme weekend. Sheila vil tage hævn over sin ekskæreste, bankdirektøren. Stu skal bruge $250.000 til en smuttur til Vegas. Og Woods vil tage hævn over en af bankens kunder, Charles Merchant, der engang slog moderen til Woods' kæle-gås ihjel! Tøjekspedienten Shmally har også en gås at plukke med Merchant. Hans "bliv-rig-i-en-fart"-videoer virker ikke, og så er det jo fristende at lade sit krigeriske og sværdsvingende Dungeons & Dragons alter ego tage over...