Zorba, grækeren er et medrivende drama om venskabet mellem Basil, en ung, reserveret engelsk forfatter, og Zorba, en livselskende og sprudlende græker. Fra sin afdøde far har Basil arvet en mine på Kreta, som han besøger for at se, om han kan få den op at køre igen. Her møder han Zorba.
Brian Roberts (Michael York) er engelsk sprogstudent. Han ankommer i begyndelsen af 30'erne til Berlin og indlogerer sig på et pensionat, hvor han får Sally Bowles (Liza Minnelli) som nabo. Sally er sangerinde i "The Kit Kat Klub" – et springbræt til den filmkarriere, hun drømmer om. Stemningen er på én gang hektisk og uvirkelig. I Kit Kat Klub er der fuld tryk på det ubekymrede natteliv. Udenfor kaster det dystre hagekors sine truende skygger ud over hele byen. Sortklædte bøller drager hærgende gennem Berlin. Alle, der ikke bøjer sig for nazisternes magt, er i fare.Men Brian har alt for travlt med at nyde livet sammen med Sally til at bemærke faresignalerne. Og i kabaréten er der ingen problemer, dem lægger man fra sig i garderoben!
Vietnam, 1965. Hal Moore og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave. Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2000 nordvietnamesiske soldater.
Harold Abrahams vil bevise, at jøder er lige så gode som alle andre ved at løbe sig til olympisk guld i 1924 i Paris. Skotten Eric Lindell vil understrege sin kristne tros uendelige styrke ved at vinde samme medalje. To indædte mænd med viljer af stål og fødderne skruet rigtigt på. Men der er kun en medalje, der tæller.
Waitress er en amerikansk komediedramatfilm fra 2007 skrevet og instrueret af Adrienne Shelly, hvis støttende rolle fungerer som hendes endelige filmudseende før hendes død. Det spiller Keri Russell som en ung kvinde fanget i en lille by, et voldeligt ægteskab og et blindgyde, der står over for en uønsket graviditet.
En helt almindelig amerikansk teenager ville sandsynligvis aldrig have fattet mistanke til den ældre herre med den tyske accent, der boede ved siden af. Men Todd er heller ikke helt almindelig. For det første er han ekstremt begavet. For det andet er han dybt interesseret i nazismen i almindelighed... og ondskaben i koncentrationslejrenene i særdeleshed. Nogle ville sige betsat. Det er derfor han genkender den pæne ældre nabo... Kurt Dussander, en af de grusomste nazistiske bødler under anden verdenskrig. Men i stedet for at gå til politiet gør Todd noget helt andet; han går til Dussander. Todd vil have privatundervisning.
Skipper Christopher Sheldon styrer skoleskibet "Albatros" med hård, men retfærdig hånd, og han får sin sag for, da han står til søs på en otte måneder lang sørejse sammen med 13 drenge, der skal lære at sejle og undervejs gå fra at være drenge til at blive mænd. Turen udvikler sig til en fantastisk oplevelse, hvor drengenes grænser bliver prøvet af - ikke mindst da skibet bliver ramt af en frygtelig storm, der på få minutter spreder død og ødelæggelse og dermed sætter de overlevendes mod, fjendskab og sammenhold på den ultimative prøve.
De er forskellige som nat og dag, og de kan ikke udstå hinanden. Perfektionisten Ryan (Freddie Prince Jr.), der har sit liv planlagt ned til mindste detalje og impulsive Jennifer (Claire Forlani), den frie fugl med indædt modvilje mod at binde sig.Men da de havner på samme universitet, er de nødt til at finde en løsning. De vedtager, at de ikke kan lide hinanden i pige/dreng henseende, men at de i stedet vil være gode venner og fortrolige. En perfekt løsning.Men hvad gør man, når man til sin skræk opdager, at man er ved at blive forelsket i den, man har bestemt, man kun vil være venner med?En ny sexy teen-komedie af manden, der gav os “She’s all that”