Den kække søofficer Edmund Dantes har livet foran sig og planlægger at gifte sig med den dejlige Mercedes. Desværre bliver han forrådt af sin bedste ven og dømt til fængsel på livstid på en fjernt beliggende fængselsø. I fængslet møder Dantes Faria, der lærer ham at fægte og fortæller om en skjult skat. Efter årevis i fængsel flygter Dantes og genopstår som Greven af Monte Cristo for at hævne sig.

Filmen handler om to af Indiens mest berømte revolutionære, Komaram Bheem og Rama Raju, som ledte hver sin modstandskamp i starten af det tyvende århundrede. Den opdigtede fortælling skildrer, hvordan de to legender mødte hinanden i britisk besatte Delhi i 1920 og gik i åben krig med den britiske guvernør.

Den unge, karismatiske kong Henry V drager i krig for at lægge Frankrig under det engelske imperiums fødder. Han tvinges til at kæmpe mod både sine egne soldaters svigtende moral og sin egen indre tvivl, inden de støder sammen med fjenden i Agincourt. I vedholdende øsende regnvejr og mod en hær, der er seks gange større...

Mr. Brown er enkemand med syv aldeles uvorne unger, der indtil nu har fået sytten guvernanter til at løbe skrigende bort. Men da Nanny McPhee dukker op, får piben en anden lyd. Hun er ikke alene en bestemt dame, hun har også magiske evner.

Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.