På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.

Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.

Året er 1757, og i kolonierne i Nordamerika raser krigen mellem franskmændene og englænderne. Søstrene Cora og Alice er netop ankommet til det nye land. På vej til deres far, oberst Munro, bliver de overfaldet, men bliver reddet af Falkeøje - en ung, hvid mand, der er vokset op blandt indianere.

Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.

I 1910'ernes London slutter den unge vaskeriarbejder Maud sig til kampen for valgret til kvinder. Årtiers fredelige demonstrationer har ikke haft nogen effekt, og kvinderne tager et nyt middel i brug - nemlig landsdækkende civil ulydighed. Kvindernes kamp bliver mere og mere militant, men staten slår hårdt igen, og Maud risikerer at miste både sit job, sit ægteskab og sin frihed.

Anden del af Sissi – den anmelderroste filmserie fra 1950’erne – er en mere eller mindre autentisk beretning om den unge kejserinde Elizabeth af Østrigs første år. Først og fremmest er det konflikterne med hoffets strenge regler og hendes intolerante svigermor, der giver problemer for den unge kvinde, som er vant til at få sin vilje. Da en lille prinsesse kommer til verden, og der stilles krav om, at hendes opdragelse skal lægges i hænderne på fremmede, gennemlever Sissi sin første ægteskabskrise. Og først da begge parter bøjer sig – da Sissi accepterer at følge skik og brug, og hun får lov til at beholde sit barn – bliver der banet vej for forsoning og en lykkelig slutning.

Sygdom, politisk uro og rygter om utroskab tynger Sissi, som må fremmane alt sit mod for at fuldføre sin skæbne. I den tredje del af filmserien om Sissi må den unge kejserinde endnu engang kæmpe imod sin svigermors intriger. Mens kejser Franz Joseph er i Wien, rejser Sissi til Ungarn med en greve, der er hende yderst hengiven. Hun ønsker at formilde de ungarske adelsmænd, som er på tærsklen til at starte et oprør. Det lykkes hende at aflive rygterne fra Wien om en hemmelig affære med greven, men en alvorlig lungesygdom tvinger hende til at søge behandling på øen Korfu. Franz Joseph og Sissi mødes i Italien, og takket være Sissis overvældende charme lykkes det dem at vinde den italienske befolknings gunst.

Under napoleonskrigene bliver det britiske skib Surprise pludselig angrebet af det franske kaperskib Acheron. Surprise bliver alvorligt skadet, og en stor del af mandskabet såres. Alligevel er kaptajn Jack Aubrey fast besluttet på at tage kampen op med Acheron. Han sætter efter det franske skib på en yderst risikabel mission.

Kong Louis 14. (Pierce Brosnan) styrer Frankrig med hård hånd, men han har mange fjender, og derudover trykker alderen. Da en trofast rådgiver foreslår en mulighed for at gøre kongen uddødelig, slår han til. For at opnå dette skal en havfrue indfanges, og hendes livskraft skal flås ud af hende under en solformørkelse. Midt i dette projekt ankommer det unge musikgeni Marie-Josephe (Kaya Scodelario) til hoffet uvidende om, at hun i virkeligheden er kongens datter!

Tre unge jurastuderende fejrer, at de har bestået eksamen, og nu skal huen luftes. Charles Schmidt (Ove Sprogøe) og Peter Ahlevig (Ebbe Langberg) har hver en pige ventende på sig på landet. Men Charles har et problem, som forhindrer dem i at tage ned til pigerne: Hans tante, som har boet 20 år i Brasilien, er på Europatur, og hun har meldt sin ankomst. Hun vil gerne hilse på sin nevø, som hun aldrig har set. Charles og Peters studiekammerat Grev Ditlev Lensbye (Dirch Passer) bliver overtalt til at tage imod Charles's tante, Donna Lucia Dalvadorez (Birgitte Federspiel). Tanten melder imidlertid afbud, så Peter og Charles overtaler Ditlev til at spille Charles tante, så han kan være anstandsdame, når de er sammen med pigerne.

De tre musketerer samles endnu engang i deres livs efterår. Men denne gange er det ikke kongens ære, Aramis, Porthos og Athos skal forsvare. Det er kongen, der skal bekæmpes! Den største forhindring er musketernes gamle kollega D'Artagnan, der er kongens livvagt.

Året er 1665 i den lille by Delft i Holland. Livet for den syttenårige pige Griet ændres brat, da hendes far mister synet ved en ulykke. For at brødføde familien må Griet nu tage arbejde som tjenestepige, og gudskelov lykkes det hende at få en plads i huset hos den berømte maler Johannes Vermeer. Forholdet mellem dem blomstrer hurtigt, da Griet har en stor medfødt forståelse for malerkunstens mysterier, men deres forhold forpurres snart, da stort set alle i Vermeers omgangskreds ser skævt til den smukke Griet...

Chris Dubois leder en gruppe gadebørn i 20'ernes New York. Konflikter med myndigheder og mafia tvinger ham til at flygte på et skib til Østen. Her møder han den charmerende svindler lord Dobbs, der dog i første omgang sælger Chris til en mr. Kao. Han oplærer Chris i thaiboksning, og da Dobbs og Chris mødes igen, sniger de sig ind til en kampsportsdyst i Tibet for at stjæle hovedpræmien - en kæmpe drage af guld.