Ungkarlen Mario bliver postbud for eksildigteren Pablo Neruda. Han bringer digteren nyt fra hele verden. Alle brevene kommer fra kvinder. Med tanke på poesiens effekt på kvinder kaster Mario sig over Neruda's digte. Og hans fornemmelse for poesi viser sig nyttig, da han møder den smukke Beatrice.

18-årige Jamal er kun ét spørgsmål fra at vinde den store gevinst i Indiens udgave af 'Hvem vil være millionær?', da han bliver anholdt af politiet. For hvordan kan en forældreløs knægt fra Mumbais værste slumkvarter kende alle de rigtige svar? Snyder han? Underkastet et brutalt forhør fortæller Jamal den utrolige historie om sit liv på gaden og om den pige, han elskede og mistede. Danny Boyle's energibombe af en film modtog hele otte Oscars, bl.a. for bedste film.

Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.

Frank McCourts vender sammen med sine forældre tilbage til Irland, da det ikke lykkes at skabe et ordentligt liv i Amerika. Men hjemme venter kun fattigdom og den rene og skære elendighed, så de første 16 år af Franks liv er ingen dans på roser. Frank findes skam i virkeligheden, og i 1996 udkom hans erindringer, som Alan Parker har valgt at bringe til det store lærred.

En irsk familie bestående af Johnny og Sarah og deres to døtre kommer til New York i starten af 80'erne med håbet om en bedre fremtid. Men livet i USA er ikke så nemt. Filmen følger denne familie, mens de prøver at komme sig over tabet af deres 5-årige søn, og mens de prøver at finde sig til rette i deres nye liv, der ikke helt er faldet ud, som de håbede på... Jim Sheridan, der stod bag My Left Foot og In the Name of the Father, har instrueret.

Djay hustler sig igennem Memphis' ghetto som alfons og pusher uden at være helt tilfreds med livet. Heldigvis kan Djay noget med ord og rytme, så han forsøger sig med hip-hop i det små. Med hjælp fra lokale musikere og et par prostituerede med skjulte sangtalenter, begynder det efterhånden at lyde af noget. Og da hip-hop stjernen Skinny Black kommer til byen, ser Djay sin store chance.

Det handler om penge og moral. Mest om hvor dårligt de to ting går i spænd. Den unge advokat mod de højtlønnede kolleger, der forlængst har solgt deres sjæle til djævlen og hans kassekredit. Den unge advokat og hans forhold til en smuk klient. Det handler det også om. Men mest penge og moral.

I New York er betjentene Scotty og Nick er temmelig opsatte på at give narkobaron Nino en rigtig langt ophold i tremmely. Det er ikke nogen nem opgave, for Nino er smart, magtfuld og omgivet af skydegale hjemmedrenge. Heldigvis har Nino fjender i stofmiljøet og de to strømere er heller ikke bange for at gå godt og grundigt til vaflerne, når det kommer til varmt bly og øretæver.

Oscarvinderen Robert Duvall (Den sidste drøm) og Sean Penn (Dead Man Walking) giver sig i kast med rå, hårdkogt og nervepirrende spænding i en film, der smukt skildrer det tydelige præg, bandetilværelsen har sat på Los Angeles. Bob Hodges (Duvall) er en rutineret betjent, som har lært meget i sin lange karriere, mens hans nye unge makker, Danny McGavin (Penn), ingenting har lært - men han ved det hele. De tvinges til at danne makkerpar i Los Angeles' politis berømte antibande-enhed C.R.A.S.H., og går i gang med at efterforske et brutalt bandemord. De er forhadt og forfulgt af begge sider, og de to betjente befinder sig pludselig midt i en strid om territorier. Der er ingen vej tilbage, så de bliver overfaldet, bedraget og beskudt i en nådesløs gadekamp. Efterhånden som volder eskalerer, må disse to vidt forskellige personer erkende et vigtigt faktum - hvis de vi vil overleve, må de arbejde sammen!

Sammen danner Curly Sue og Bill Dancer et team, som overlever ved at lave lidt svindel og lidt bondefangeri. Som resultat af et af Bills tricks ender parret med at befinde sig i en rig sagførers lejlighed, men det viser sig at sagføreren ikke er så let et offer som så mange af de andre de før har bondefanget. Et er i hvert fald sikkert - hun bestemt ikke indstillet på at lade sig bedrage af to småsvindlere.

I en forfalden og øde del af Detroit huser de forladte murstenshuse nu byens allermest farlige kriminelle. Undercover-betjenten Damien Collier (Paul Walker) har helliget sit arbejdsliv til at bekæmpe korruption. Ex-fangen Lino (David Belle) kæmper hver dag en kamp for at leve et ærligt liv på den rette side af loven. Deres veje krydses, da narkokongen Tremaine (RZA) kidnapper Linos kæreste, og de to modsætninger pludselig tvinges til at samarbejde for at forhindre, at hele byen eksploderer.

Daniel vil forsvare sin titel fra turneringen, hvor han og Miyagi sidste år ydmygede træner Kreese og hans elever. Men denne gang vil Miyagi ikke hjælpe, så Daniel søger træning hos barske Terry, der i virkeligheden arbejder for Kreese og vil nedbryde Daniels moral og fysik. Da sagens sammenhæng bliver klar for Miyagi, vil han alligevel gerne hjælpe.