Professor Barbenfouillis samler et hold modige astronomer, til en rejse til månen. Fyret afsted i en kanon ankommer rumskibet til den fantastiske fremmede verden, hvor de opdager at der er mere mellem himmel og måne end de nogensinde har drømt om.

Ved De Olympiske Lege i 1972 blev de israelske atleter taget som gidsler og siden myrdet af den palæstinensiske terrorgruppe Black September. Det udviklede sig til en tragedie og som kostede 11 israelere livet. Efterfølgende rekrutterede den israelske regering en gruppe Mossad agenter, som fik til at opgave at efterspore og derefter henrette dem, der var ansvarlige for aktionen.

Den pacifistiske matematiker David Summer flytter med sin kone til en lille engelsk ø for at slippe væk fra Vietnam-krigens indflydelse i USA. En gruppe bøller på øen begynder systematisk at moppe parret, og da situationen eskalerer til voldtægt af hans kone, beslutter David at lægge sine pacifistiske idealer på hylden.

Rocky må se sin gamle ven Apollo Creed slået til døde i en hård kamp mod en hensynsløs russisk bokser. Rocky bebrejder sig selv det skete, da han undlod at smide håndklædet i ringen i tide. Optændt af russerens arrogance arrangerer Rocky en kamp mod Ivan Drago, men må acceptere, at matchen skal afvikles i modstanderens hjemland.

Rocky Balboa nyder sin rigdom og sin status som bokseverdensmester og gør, hvad kan, for at bevare begge dele ved kun at stille op mod lette modstandere. Men så dukker den arrogante Clubber op, Rocky taber, og snart synes han på vej ud i glemslen. Kun hans gamle ven og tidligere verdensmester Apollo Creed tror stadig på ham og hjælper med at bringe Rocky tilbage i topform.

Vietnamkrigen er forbi. Den tidligere Green Beret, Rambo, sidder i fængsel. Men Oberst Trautman henter ham ud, fordi han skal bruge sin bedste mand til en farlig, hemmelig mission. Rambo skal lede efter amerikanske krigsfanger og befri dem, men hans overlevelsesevner bliver sat på en hård prøve. Dordi han ikke lytter til sine overordnede, mener hans egne folk, at de kan undvære ham. Rambo er ude på egen hånd. Kun bevæbnet med kniv, bue og pil træder han ind mod fjenden, der er udrustet med de mest moderne våben....

Vi skriver 1974 og Sam Bicke har mistet alt. Hans kone forlader ham og deres 3 børn, han mister sit arbejde, hans bror vender sig fra ham, og banken vil ikke låne ham penge til at starte noget nyt. Han forsøger at finde nogen til at bebrejde for sin ulykke og det ender med at USA's præsident er den skyldige, som han så planlægger at myrde.

Den guitarspillende desperado El Mariachi er en levende legende. Hans guitarkasse er fuld af våben, og han er lige så ferm med en seksløber, som han er med den seksstrengede. Efter en personlig tragedie har El Mariachi trukket sig tilbage, men den korrupte CIA-agent Sands lokker ham ud af skjulet. El Mariachi's dødsfjende, general Marquez, og narkobaronen Barillo har planer om at myrde Mexicos præsident. Kun én mand kan stoppe dem, og snart er El Mariachi atter midtpunkt i en blodig fejde. Robert Rodriguez' stærkt underholdende actionthriller er en hyldest til Sergio Leone's klassiske spaghettiwesterns.

Det moderne samfund skelner mellem rigtigt og forkert, godt og ondt, raseri og forløsning. I et øjebliks selvoptagethed og vrede mister to mænd evnen til at skelne. Denne kamp mellem to stærke viljer ændrer livet for dem begge. Chaning Lanes er en provokerende og gribende thriller, der beskriver det almindelige menneske på godt og ondt.

Ellen Brody har netop fået at vide, at hendes søn er blevet offer for den frygtede morderhaj. For at skabe sig en ny tilværelse, langt borte fra alle opslidende minder, rejser hun til Bahamas. Men hun når knap nok at installere sig, for en højst uventet gæst melder sin ankomst i det ellers så fredelige hav. Denne gang dræber den ikke bare hvem som helst. Denne gang har den udvalgt sine ofre.