Liam vågner fra en bilulykke, uden hukommelse om hvem han er. Mens han søger ind mod nærmeste by for at få hjælp, finder han kun lig med mærkelige blege øjne. Først tænker Liam, at der er en luftbåren virus, men han opdager snart den forfærdelige sandhed: Alle der kommer indenfor en radius af 15 meter af ham, dør med det samme!

Hverken Erin (Drew Barrymore) eller Garret (Justin Long) er helt sikre på, at deres romantiske sommerflirt skal slutte. På trods af at de bor i hver deres landsdel, at venner og familie er tvivlende, og at der dukker et par uventede fristelser op, har parret måske fundet noget, der minder om kærlighed. Så ved hjælp af sms-beskeder, både af den kærlige og lumre slags, og telefonsamtaler til langt ud på natten, kan de måske alligevel få forholdet til at stå distancen.

I midten af Manhatten bor Chris Parker. Han søger efter livets mening, og på vejen møder han nogle spøjse typer.

Billy Conway er for at sige det mildt en regulær ulykkesfugl. I hans nærvær synes tragiske hændelser at være hverdagskost, og da en af disse tager livet af hans ene bror og efterlader en anden alvorlig hjerneskadet, står Billy pludselig som ansvarlig for at holde sin totalt dysfunktionelle familie sammen. Faderen er skredet, moderen (Geena Davis) er trist, bitter og træt, og den sidste storebror er faldet på flasken. Billy, der ellers er en tilforladelig dreng, søger tilflugt hos gadens ballademager og begynder at opføre sig seriøst dårligt, hvilket dog viser sig at kunne være vejen mod bedre tider for den prøvede Conway-familie. Med kulsort, afvæbnende humor og drilske provokationer har Andrew Lancaster begået en film, man ikke sådan lige kan ryste af sig.