Fåret Frode keder sig lidt på bondegården, så han pønser på at tage en fridag. Desværre resulterer hans plan i, at en løbsk campingvogn fører bondemanden langt, langt ind i den store by. Efter et slag i hovedet har bonden også mistet hukommelsen, så Frode har ikke andet valg end at vove sig væk fra gården og ind til byen for at redde bondemanden hjem igen.
Gyserskuespiller Vincent Price spiller på en måde sig selv her. Han er skuespiller i Shakespeare-genren, med det herlige navn Edward Lionheart, men er godt sur over, at kritikerne overser ham gang på gang. Han får heller ikke en pris, han så inderligt har håbet på. Efter et forgæves selvmordsforsøg i Themsen, hvor han hales op af en flok vagabonder, tager Edward sig sammen og går i lag med at hævne sig på de uforstandige kritikere.
De tre arbejdsløse skuespillere Alfred, Hugo og Arthur har forsøgt alt for at få noget arbejde, men intet er lykkedes. For at skaffe penge får de den idé at begå et kup, hvor de kan spille nogle af deres yndlingsroller. De vil røve en bankboks under jorden på Københavns Hovedbanegård ved at bryde ind igennem væggen til boksen fra herretoilettet. Det eneste problem er, at 'tissekonen' fru. Svendsen skal føres bag lyset!
Erhvervsmanden Christian Kjær står ved en skillevej: Han er fyldt 80 år og er blevet ramt af Parkinsons sygdom. Hans liv er ikke længere det samme, og han ved, han ikke har mange år tilbage at leve i. Derfor har han et ønske om at få klarhed over sin arv og sit eftermæle.
Pistachio Disguisey er en godmodig tjener, som snart får vendt helt op og ned på sit liv. Den geniale forbryder Devlin Bowman har kidnappet Pistachios forældre og tvinger nu hans far Fabrizzio til at stjæle uvurderlige skatte rundt om i verden. Nu er det op til Pistachio at gøre noget, men hvordan? Hans bedstefar indvier ham i en familie hemmelighed: Han nedstammer fra en slægt af geniale mestre udi forklædningens kunst. Han bliver oplært i den gamle forvandlingskunst og med hjælp fra sin sexede assistent, en særlig bog for indviede og en magisk kugle ender det måske med, at Pistachio overrasker alle og enhver.